Aalestrup elektro - Hurtig handel med Grundfos

Overview_TEXT

Beskrivelse

Bestil og beregn pumper og reservedele uden snak. Se, hvad der er på lager på hylderne hos Grundfos i hele Europa. Se, hvad det koster, og hvornår det kan være hos dig. Se mulighederne som registreret Grundfos Extranet-kunde.

15-20 gange om dagen! Så tit logger Henrik Damgaard Hansen fra Aalestrup Elektro sig ind på Extranettet hos Grundfos. Og det er ikke kun fordi, ”det er et kanon system”, som han siger. Det er faktisk blevet et helt uundværligt værktøj i dagligdagen hos den velfunderede familievirksomhed, der siden 1957 har sørget for reparation og salg af motorer, pumper, gear og ventilatorer foruden opbygning af styringstavler og småmaskiner til kunder langt ud over lokalområdet.

”Hvis ikke jeg benyttede mig af adgangen til Extranettet, ville folkene hos Grundfos ha’ mig i røret et tilsvarende antal gange, så det er en kæmpe hjælp for begge parter,” konstaterer Henrik.

Adgang til Grundfos Extranet er et gratis tilbud til kunder, der ligesom Aalestrup Elektro lynhurtigt og flere gange døgnet rundt har gavn af direkte forbindelse til blandt andet lagerstyringssystemet hos Grundfos.

Systemet i praksis
Interviewet til denne artikel er kun lige startet, da telefonen ringer, og Henrik får lejlighed til at demonstrere systemets styrker. Det er Henriks bror og kompagnon, Lars, der ringer. Han står hos en kunde, hvor pumpen er stået af, og nu vil han høre, hvor hurtigt en SEG 40-pumpe kan leveres, og hvad den koster. Det tager kun Henrik få sekunder, før han kan fortælle Lars, at pumpen er på lager i Bjerringbro, den kan være fremme i morgen, og købspris med og uden aftalt rabat er lige til at regne videre på.

”Hvis der nu havde været tale om en gammel, udgået pumpe, der skulle skiftes, er Grundfos Product Center integreret i Extranettet,” fortæller den jyske elektromand. ”Det betyder, at programmet automatisk anbefaler mig det bedste og mest energirigtige nye alternativ, og efter et tryk på ’Bestil’, modtager jeg med det samme en ordrebekræftelse og en leveringstid. Jeg kan i øvrigt også følge pakkens vej til Aalestrup, se gamle fakturaer, kontoudtog og lignende.”

Adgang til reservedelslagre i hele Europa
Hvis Lars havde konstateret, at den nedbrudte pumpe kunne repareres, ville Henrik også via Extranettet og Grundfos Product Center kunne finde tegninger over pumpen med alle komponentnumre og med et enkelt klik se, om de nødvendige reservedele var tilgængelige et eller andet sted på lagrene hos Grundfos i Europa – sammen med oplysninger om leveringstid og pris.

”Her skal de godt nok ha’ ros,” lyder det fra Henrik, ”for selvom det viser sig, at reservedelen befinder sig i Holland, har vi den næsten altid dagen efter – selvom jeg mange gange først lægger ordrer ind, efter at vi har lukket værksted og telefoner kl. 16.”

Nul ekspeditionsgebyr
Hos Aalestrup Elektro tæller det ikke så meget, at Extranet-kunder slipper for det sædvanlige ekspeditionsgebyr på 225 kr. ved ordrer under 3.000 kr., for med virksomhedens fokus på reparationer har man opbygget et stort internt lager af de mest brugte Grundfos-reservedele. ”Men selvfølgelig er det en kundevenlig konkurrencefordel, at vi ikke er nødt til at fordyre en simpel reservedel med et ekspeditionsgebyr,” lyder det fra Henrik Damgaard, der også fremhæver de favorable tilbud, som popper op på skærmen specielt til Extranet-kunder, foruden adgangen til nyheder før andre.

Han kan samtidig konstatere, at der stadig er muligheder i systemet, som han endnu ikke har benyttet, for eksempel muligheden for at lave sine egne produktlister over de mest købte varer som en genvej til bestilling.


    Facebook Twitter LinkedIn

Emne:

Bestil og beregn pumper og reservedele uden snak. Se, hvad der er på lager på hylderne hos Grundfos i hele Europa. Se, hvad det koster, og hvornår det kan være hos dig. Se mulighederne som registreret Grundfos Extranet-kunde.

Sted:

Danmark

Virksomhed:

Grundfos DK A/S

Related Products_TEXT