Grundfos tester pumpeydelse ud fra industriens højeste standarder

Overview_TEXT

Beskrivelse

I Aalestrup, ikke langt fra Grundfos' hovedkontor i Bjerringbro, tester vi pumpeydelse i henhold til industriens højeste standarder på et yderst avanceret testanlæg. Det betyder, at Grundfos nu kan garantere den virkningsgrad, der er angivet i ydelseskurverne for vores produkter. Grade 1-testanlægget er det mest nøjagtige anlæg, der findes, og både anlægget og procedurerne kontrolleres af tredjepartsinspektører. Grade 1-testning er beskrevet i ISO 9906 Grade 1-standarden.

For nylig gennemgik en stor ordre til Tyrkiet den skrappe Grade 1-testning på anmodning af kunden KOSKI, som er et vandværk, der leverer vand til den tyrkiske kommune Konya. Vandværket har til opgave at pumpe dybtliggende grundvand op og sende det ud til forbrugerne via forsyningsnettet, hvorfor energioptimering er en særdeles vigtig parameter for dem. Helt specifikt ønskede de en minimal tolerance for slør på pumperne, hvilket sikrer et driftspunkt, der ligger så tæt som muligt på det ønskede.

KOSKI har købt omkring 120 SP-pumper, som alle er Grade 1-testet af Grundfos. Testprocedurerne blev overvåget af KOSKI, som derefter foretager test på deres eget anlæg. Tidligere blev SP-pumper kun testet i henhold til ISO 9906 Annex A-standarden, men nu har kunder som f.eks. KOSKI mulighed for at bestille en langt skrappere test. Med ISO 9906 Grade 1- og 2-testene er kunderne garanteret, at pumperne lever op til den lovede virkningsgrad. Ved at insistere på Grade 1-standarden har KOSKI opnået en energibesparelse på 9 %.

“Hvis der blev testet i henhold til ISO 9906 Annex A, ville det være meningsløst at bede om de høje virkningsgrader, vi kræver, fordi tolerancerne er for høje. Grade 1-testning er afgørende for os, og vi er yderst tilfredse med, at Grundfos kan tilbyde os denne service”, siger maskiningeniør Mehmet Akif Gul fra KOSKI.

Det er muligt at teste pumper på op til 8 meter, og operatøren følger testproceduren ved hjælp af kameraovervågning. Anlægget kan bruges til at teste SP-pumper med en ydelse på op til 250 kW og 1.000 V.

Fordele for kunden
Alle testdata opbevares i minimum fem år, hvilket betyder, at det altid er muligt at gå tilbage og kontrollere, at pumper og motorer fungerer, som de skal. Alle testdata for alle pumper kan findes ved hjælp af pumpernes unikke serienumre. Kunden kan finde ydelsesdata for både pumper og motorer ved at logge på Grundfos Product Center.

Alle Grundfos-produkter testes under produktionsprocessen og regelmæssigt ved hjælp af referencetest. Ved afvigende resultater kan vi med det samme rette fejlen i produktionen.

Grundfos-produkter kan på anmodning forsynes med et certifikat, der garanterer den ydelse, produktet er testet til. Hvis det ønskes, udstedes dette certifikat på baggrund af testning overvåget af uafhængige tredjepartsinspektører.

Emne:

I Aalestrup, ikke langt fra Grundfos' hovedkontor i Bjerringbro, tester vi pumpeydelse i henhold til industriens højeste standarder på et yderst avanceret testanlæg.

Sted:

Aalestrup

Virksomhed:

KOSKI og Grundfos