Nye ultra-effektive pumpemotorer fra Grundfos

Tilmeld dig nyhedsbrev
Benyt lejligheden til at holde dig informeret om Grundfos-nyheder og -events. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Fakta

Emne:

De nye MGE-motorer er første generation af IE4-motorer i Grundfos Blueflux®-pumpeserien, som drives elektronisk ved hjælp af en indbygget ”intelligent” frekvensomformer.

Sted:

Bjerringbro

Virksomhed:

Grundfos DK A/S

 Download (PDF)

Beskrivelse

Grundfos har netop lanceret en ny serie af MGE-motorer med integrerede frekvensomformere op til 2,2 kW. MGE-motorerne opnår en højere virkningsgrad end den, der er angivet for IE4-motorer i henhold til International Electrotechnical Commission (IEC) i den kommende standard for roterende elektriske maskiner, IEC 60034-30-1 Ed.1 (CD).

”Kunderne får et standardprodukt, som forbruger mindre energi, end denne type motorer nogensinde har gjort,” siger Preben Poulsen, Grundfos Program Manager, Motors & Drives.

De nye MGE-motorer er første generation af IE4-motorer i Grundfos Blueflux®-pumpeserien, som drives elektronisk ved hjælp af en indbygget ”intelligent” frekvensomformer.

Derudover kan pumperne i Grundfos Blueflux®-serien med den velkendte IE3-motor leveres helt op til 22 kW.

For begge gælder det, at frekvensomformerne automatisk regulerer motorens hastighed efter det aktuelle behov, hvorimod standardpumper enten kører ved fuld hastighed eller slet ikke.

”Efter vores mening er dette markedets mest energieffektive produkt,” udtaler Preben Poulsen. ”Vi er den eneste leverandør, som kan tilbyde motorer med en virkningsgrad højere end IE4-niveauet, inklusive effekttabet fra frekvensomformeren.”

Op til 45 kilowatt
Til efteråret kan Grundfos endvidere levere industripumper med IE4-standardmotorer, som strækker sig fra 3.0kW og op til 45 kW 2-polet samt fra 2.2kW og op til 37kW 4-polet. Motorerne leveres af Siemens i henhold til en særaftale. ”Grundfos er den første pumpeproducent i verden, som er i stand til at tilbyde disse motorer på sine produkter,” siger Preben Poulsen. Siemens er en af verdens mest respekterede producenter af standardmotorer.

Disse motorer kan sluttes direkte til forsyningsspændingen eller tilsluttes via standardfrekvensomformere.

Et skridt foran
Preben Poulsen fortæller, at disse opgraderinger kun er starten på et kommende program af forbedrede motorer, som hele tiden er et skridt foran de globale lovkrav til motorer.

Det gældende europæiske lovkrav til motorers virkningsgrad er IE2, og i 2015 og 2017 øges de europæiske lovkrav til IE3.

”Som en del af vores Grundfos Blueflux®-program kan vi allerede levere IE3 som standard på de fleste af vores produkter,” siger Preben Poulsen. ”Vi er klar til hele tiden at være et skridt foran næste niveau, og vi ønsker altid at være på forkant med teknologien samt at kunne tilbyde den højeste virkningsgrad og de laveste levetidsomkostninger.”

Komponenter i Grundfos iSOLUTIONS er baseret på intelligent teknologi, som er specifikt udviklet til, at pumpeanlæg skal kunne garantere ekstremt driftssikre løsninger, som kan kommunikere med og præcist tilpasse sig det aktuelle anlægs behov.

Vore seneste integrerede løsninger og fleksible modulopbyggede systemer sikrer, at Grundfos iSOLUTIONS til stadighed opfylder kundernes behov med intelligente funktioner, som reducerer omkostningerne og hæver standarden for energieffektivitet.

FAKTA OM MGE-MOTORERNE

  •  Intelligens: Den avancerede styring giver et pumpesystem med avancerede anvendelsesrelaterede funktioner.
  • Følgende Grundfos-pumper fås med den nye MGE motor med indbygget frekvensomformer op til 2.2kW: CRE, MTRE, CME, Hydro MPC Booster. Flere modeller lanceres efteråret 2013.
  • Øget energieffektivitet. Højere end IE4, selv med effekttabet fra den indbyggede frekvensomformer.
  • Indbygget trådløst kommunikation med Grundfos GO og mulighed for let dataoverførsel til SCADA og BMS-systemer.
  • Siemens IE4-motorer baseret på standardmotorteknologi vil kunne fås helt op til 45 kW for større industripumper.

Yderligere oplysninger
Grundfos DK A/S
Iben Sommer Donslund
Marketing
Telefon: 20 3456 24
E-mail: isommer@grundfos.com
www.grundfos.dk


Hvordan vil du beskrive din oplevelse på vores hjemmeside?



Yderligere kommentar

E-mail