Miljøkravene skaber eksportsucces - Akvakultur

Overview_TEXT

Beskrivelse

I slutningen af 80’erne pålagde myndighederne danske dambrug nye, skrappe miljøkrav. Det satte gang i en biologisk og teknologisk udvikling i unikke partnerskaber, der i dag giver Danmark førertrøjen i den hurtigst voksende fødevaresektor i verden: akvakultur.

Allerede nu kommer 50 % af de fisk, som verdens befolkning spiser, fra opdræt. I de seneste 15 år er fiskeriet efter de mest værdifulde arter i Nordatlanten faldet med 70 %, og fiskernes kvoter bliver fortsat beskåret for at hindre overfiskning af bestanden af vilde fisk. Imens udviser akvakultur en årlig vækst på 8,8 % - og det har sektoren gjort igennem de seneste 25 år, hvilket gør akvakultursektoren til den hurtigst voksende producent af animalsk protein.

”Men verden skriger på fisk,” siger Jesper Heldbo, der er sekretariatsleder i organisationen AquaCircle, som siden 2006 har samlet bl.a. virksomheder og institutioner i et videncenter for udvikling af recirkulationsteknologien i akvakultur. Og det er i den teknologi, at svaret på forbrugernes ønsker skal findes, fordi det samtidig er løsningen på de miljøproblemer, som den tidligere så udskældte dambrugsbranche måtte stå model til, fortæller sekretariatslederen.

Fra begrænsning til udvikling
”I slutningen af 80’erne fik alle danske dambrug pålagt hvor meget foder, de måtte anvende,” forklarer Jesper Heldbo. ”Det var dengang, at fiskedammene var gravet ud i jorden og placeret ved siden af åer og vandløb. Gennem opstemning leverede åen vandet til dambrugene og tog imod det igen, når det havde været en tur gennem dammene. Problemet var, at returvandet indeholdt masser af næringsstoffer og organisk stof. I ferskvand er fosfor et særligt kritisk næringsstof, idet det kan føre til alge-opblomstring i vandløbene. Derfor var foderkvoter det første skridt til at reducere dambrugenes miljøpåvirkning.”

Foderkvoterne betød, at dambrugernes produktion blev begrænset, og det satte første omgang gang i videreudvikling af foderet og dernæst i en teknologiudvikling indenfor vandbehandling. I dag tilsammen et eksporteventyr med en årlig værdi på omkring 3 mia. kr. og med potentiale til langt mere.

”Næsten en hel årgang af biologistuderende kastede sig over denne udvikling af fiskefoder med større fordøjelighed – det vil sige mindre foder pr. fisk og færre efterladenskaber,” siger Jesper Heldbo. ”Sideløbende med foderudviklingen skete der meget på teknologifronten. Det skyldtes især, at mange landmænd på samme tidspunkt havde set en idé i at indrette tomme bygninger til produktion af ål, og her handlede det om at rense og recirkulere vandet. Det betød, at der kom gang i udvikling af nye mekaniske og biologiske filtersystemer, anlæg til iltning og afgasning af CO2, UV-behandling og energieffektive pumper.”

Det var en håndfuld danske virksomheder, der for alvor satte sig i spidsen for denne teknologiske udvikling, og det er disse virksomheder, der i de seneste par årtier har sat sig på verdensmarkedet for recirkuleret akvakultur.

Kræfterne forenes
”Det er en stærk forretningsmodel, den danske akvakulturindustri har opbygget,” fortæller salgsingeniør Mikael Zacho Jensen, Grundfos. ”Og det handler ikke kun om samarbejdet mellem biologer og ingeniører, men i høj grad også om de stærke partnerskaber, som både AquaCircle og de enkelte eksportvirksomheder har opbygget med bl.a. Grundfos. Vi sidder med til bords fra mange af projekternes fødsel, og det giver nogle helt unikke muligheder for i fællesskab at lave banebrydende, bæredygtige og energieffektive løsninger.”

Et recirkulationsanlæg – i daglig tale kaldet RAS (Recirculation Aquaculture System) – er et anlæg, der cirkulerer og genbruger vand i et lukket system. Et recirkulationsanlæg indeholder ofte op til et halvt hundrede pumper, og der er stor forskel på, om det er vand fra norske elve, der skal pumpes, eller det handler om 32 grader varmt vand med forhøjet saltindhold i en laksefarm i Mellemøsten. ”Forretningsmodellen betyder, at biologerne bidrager med viden om fiskens vækstmønster, mens vi fra Grundfos leverer specialbyggede pumper i rustfrit duplex stål eller glaskeramisk coatning, der er i stand til at holde til den ekstremt hårde saltbelastning i døgndrift året rundt,” forklarer Mikael Zacho Jensen.

Og netop driftssikkerheden er altafgørende i den recirkulerede akvakultur, hvor et svigt i teknikken kan betyde døden for hundredtusindvis af fisk.

Derfor er kvalitet i alle komponenter et krav, og alle danske akvakulturproducenter benytter Grundfos pumper i deres anlæg. Foruden muligheden for skræddersyede pumpeløsninger er det netop kvaliteten, det verdensomspændende servicenet og energieffektiviteten, der afgør valget.

Den klimavenlige fødevare
Når der tales om bæredygtig produktion af fødevarer, nævnes energiforbruget ofte som en udfordring for fiskeproduktion i recirkulerede anlæg. Det er da også store mængder energi, der skal bruges for at holde produktionen i gang – ca. 2,5 kWh pr. kg færdigproduceret laks – men når regnestykket gøres op, er CO2-udledningen alligevel meget begrænset. Ifølge en analyse fra Agro Tech om opdræt af ørreder i dambrug er udledningen kun 1,2 kg CO2 pr. produceret kilo ørred – oven i købet røget ørred inklusiv transport til kølehus i Tyskland. Til sammenligning opgør en rapport fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet CO2-udledningen fra produktion af oksekød til 19,4 kg, svinekød 3,6 kg og kylling 3,1 kg.

Jesper Heldbo fremhæver samtidig, at det kræver 16.000 liter vand at producere 1 kilo oksekød, mens opdræt af 1 kg laks i recirkulerede anlæg kun bruger ca. 500 liter.

Det er bl.a. det begrænsede behov for vand, der har fået flere af de velhavende ørkenstater til at satse på akvakultur. Ud over den omtalte laksefarm i Oman har danske virksomheder leveret et nøglefærdigt anlæg til opdræt af femkilos laks i Gobi ørkenen.

’Den blå revolution’
Globalt er det i dag akvakulturen i de ferske vande der dominerer opdræt af fisk og rejer. Jesper Heldbo forudser imidlertid, at der også vil ske en markant udvikling af teknologi der muliggør større produktion ’langt ude på havet’. ”Men vi skal huske på at alle fisk i opdræt starter deres liv i et anlæg på land, så den danske akva-udstyrs-industri går lyse tider i møde, og vil kunne spille en markant rolle i den ’blå revolution” siger sekretariatslederen, der bl.a. henviser til udviklingen i Norge.

”I Norge udstedes der licenser til laksefarme i fjordene, der er baseret på, hvor meget biomasse der må være i de enkelte farme. Traditionelt har nordmændene opdrættet lakseyngel i anlæg på land indtil fiskene havde en vægt på 60-150 gram. Herefter har laksen gået 16-18 måneder i notbure i fjordene indtil slagtevægten på 4-6 kg var opnået. Men nu lader man lakseynglen vokse til 500-1.000 gram på land. Det betyder, at laksen kun behøver 7-8 måneder til havs, hvilket giver producenterne mulighed for dobbelt produktion inden for samme licensperiode,” fortæller Jesper Heldbo.

Vietnam baner vejen
Norge producerer hvert år 1,2 mio. tons opdrættet laks. I Vietnam opdrættes 1,2 mio. tons pangasius, og det er et marked med meget store muligheder for dansk akvakulturteknologi.

I Vietnam foregår opdræt i traditionelle fiskedamme i områderne langs Mekong-flodens delta,” fortæller Jesper Heldbo. ”Den Vietnamesiske regering har ambitioner om at fordoble produktionen frem mod 2020. Med den nuværende teknologi vil det betyde en fordobling af arealet, hvortil kommer en fordobling af udledning af næringsstoffer. Derfor har de vietnamesiske producenter fået øjnene op for den danske model, hvor mindre vand af en bedre kvalitet fører til øget fiskevelfærd, reduceret foderindtag og mindre miljøpåvirkning. Foder udgør op mod 80 % af produktionsomkostningerne og alene foderreduktionen vil kunne betale investeringerne hjem på meget kort tid.”

Et gennembrud i Vietnam vil ifølge Jesper Heldbo være en døråbner til Indien, Bangladesh, Malaysia og ikke mindst Kina. I Kina opdrættes der årligt 8 mio. tons fisk – primært karper – men det rækker kun til forsyning af en brøkdel af det enorme kinesiske marked. Velstandsstigningen hos den kinesiske befolkning betyder også en øget efterspørgsel på dyrere fiskeprodukter – og de kommer naturligvis primært fra opdræt.

Klar til start på hjemmebane
Mens recirkulering i mange år har været en succes på eksportmarkederne, var det først for 8 år siden, at den danske produktion af regnbueørred kom med på den nye teknologi. Det skete, da den danske stat og EU afsatte midler til etablering af de første 8 modeldambrug: Disse dambrug har i høj grad fungeret som demonstrationsanlæg og medvirket til dokumentation af de gode resultater for de metoder og teknologier der blev indført.

”Den danske akvakultursektor var tidligere kendetegnet ved mange små dambrug. Erfaringer med den nye recirkulerede anlægstype har også vist, at investeringen først er lønsom ved en produktion på mindst 1.000 tons,” fortæller Jesper Heldbo. ”Her banede den offentlige pulje vejen for, at 8 dambrugere gik med på idéen. Målet var at blive klogere på specielt de miljømæssige gevinster, og derfor blev der fra myndighedernes side fokuseret meget på dokumentationen på netop disse områder.”

Resultaterne foreligger nu, og til stor glæde for de danske fiskeproducenter betyder de gunstige målinger, at lovgivningen nu ændres, så de begrænsende foderkvoter afskaffes. I stedet indføres der mål for vandkvaliteten i de vandløb, der findes i tilknytning til dambrugene. Koncentrationen af fosfor, kvælstof og organisk materiale måles løbende sammen med vandets flow. Holder mængderne sig inden for de fastsatte – ambitiøse – mål, har dambrugeren grønt lys til at øge produktionen.

I princippet er der gode muligheder for yderligere produktionsudvidelser i store, effektive brug enten med produktion af regnbueørreder i portionsstørrelse eller produktion af 800-1.000 gram ørreder til udsætning i de danske havbrug. Og omstillingen går hurtigt. Allerede i dag produceres næsten halvdelen af de danske ferskvandsørreder i disse recirkulerede anlæg.

Den videre udvikling går på at producere fisken i hele dens livsforløb i anlæg på land – en ’afløser’ for havbruget. Danmark er igen gået foran og der er foreløbig etableret to avancerede anlæg, der producerer laks i markedsstørrelser (4-6 kilo). Begge disse to danske anlæg har opnået alle miljøgodkendelser og såvel sportsfisker- som naturfredningsforeningen har budt denne miljøskånsomme teknologiudvikling velkommen.

Hvis det viser sig at være en lønsom forretning, ligger det også lige for at etablere sådanne anlæg på eksportmarkederne – nær større byer.


    Facebook Twitter LinkedIn

Emne:

I slutningen af 80’erne pålagde myndighederne danske dambrug nye, skrappe miljøkrav. Det satte gang i en biologisk og teknologisk udvikling i unikke partnerskaber, der i dag giver Danmark førertrøjen i den hurtigst voksende fødevaresektor i verden: akvakultur.

Sted:

Danmark, Norge, Vietnam

Virksomhed:

AquaCircle & Grundfos DK A/S