Ansat på særlige vilkår

flex_2015

Grundfos’ sociale ansvar er en del af vores værdisæt

I Danmark har vi en ambition om, at mindst 5 % af vores medarbejdere er ansat på særlige vilkår.

Med særlige vilkår mener vi en ansættelse i aftalebaseret job, fleksjob, skåne job eller i et job med løntilskud. Du vil typisk arbejde i en af vores fleksafdelinger, men vi har også ansatte på særlige vilkår i den ordinære produktion og i administrationen.

Vi er overbeviste om, at socialt engagement i en virksomhed er med til at skabe de trygge rammer, som er en forudsætning for, at alle medarbejdere aktivt deltager i udviklingen af virksomheden. Dette er i den sidste ende det, der skal sikre os konkurrenceevnen.

Ansat på særlige vilkår

Arbejde i vores flexafdelinger

I tilfælde af inklusion af mennesker uden tilknytning til arbejdsmarkedet kan fleksafdelingerne fungere som base i en introduktionsperiode med kompetenceafklaring og oplæring. Perioden i fleksafdelinger afpasses efter den enkeltes behov og kan variere fra 14 dage til 1 år, hvorefter størstedelen indsluses i den almindelige produktion.

Der er flere fleksafdelinger på Grundfos, der beskæftiger medarbejdere med fysiske, psykiske eller sociale problemer, og som derfor er ansat på særlige vilkår.  

Fleksafdelingerne har egen produktion, fungerer som underleverandør til den øvrige produktion og udfører serviceopgaver. 





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati