Produktionsmedarbejdere

Produktionsmedarbejder

Arbejde i verdens bedste produktion

Som medarbejder i Grundfos' produktion bliver du en del af en produktionsgruppe. Gruppen har en stor del af ansvaret for det daglige arbejde. De har indflydelse på og ansvar for at forbedre den måde, arbejdet tilrettelægges på, og de har ansvaret for, at kvalitets- og produktionsmålene bliver opfyldt. Men ansvaret og indflydelsen kommer ikke af sig selv. Som medarbejder i produktionen gennemgår du en lang række kurser for at blive klædt på til de opgaver, der hører med til arbejdet. Alt hvad vi kræver er, at du har lyst til at prøve noget nyt og tage ansvar.

Vores erfaring viser, at uddannelse og indflydelse giver større arbejdsglæde og engagement. Vores indstilling er, at glade medarbejdere er gode medarbejdere. Gennem medarbejdernes engagement kan vi opretholde den høje kvalitet, som vi er kendt for, og som sikrer Grundfos en plads blandt de allerbedste i verden.

Ansøgning

Ansættelser af timelønnede foretages af virksomheden JKS, der ligger i Viborg. Ønsker du at søge job i produktionen, bedes du derfor henvende dig direkte til JKS.

Søger du en lære- eller elevpladsplads, kan du læse mere om dine muligheder i menuen under Lærlinge og elever.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati