Kultur og værdier

Grundfos er verdens førende pumpeproducent med en årlig produktion på mere end 16 millioner pumpeenheder. Vi tror på, at vi hver dag har mulighed for at løse nogle af verdens mest presserende problemer indenfor energi og vand - det er kernen i vores måde at drive vores forretning på. Hver dag gør vi en stor indsats for at tage hensyn til vores medarbejdere, vores planet og vores virksomhed. 

Hos os bliver du en del af et større formål. Dit bidrag består af de beslutninger, du tager, hvad end det er inden for produktion, SCM, marketing, finans, IT, salg, service eller forskning og udvikling. 

Læs mere om vores værdier og kultur nedenfor.

Vores værdier

Grundfos er en global virksomhed, der opererer i mere end 55 forskellige lande og på tværs af mange forskellige kulturer, traditioner, love og regler. Vi er en virksomhed med stærke værdier, høje etiske principper og et ry for ærlighed og integritet.

Vores værdier beskriver hvem vi er, og hvad der gør os specielle. De forener os på tværs af virksomheder, og guider os i vores daglige arbejde. De seks værdier er bæredygtighed, åben og troværdig, mennesker i fokus, uafhængig, partnerskab og utrætteligt ambitiøs. Se en detaljeret beskrivelse af værdierne her.

I forlængelse af vores værdier har vi defineret tre nøglebegreber, som guider vores medabejderes adfærd i hverdagen. De er ansvarlighed, samarbejde og kundefokus: 

  • Ansvarlighed betyder at tage ansvar for de problemer, man møder i hverdagen og følge løsningerne til dørs. Gribe de muligheder man bliver givet, og føre dem ud i livet.
  • Samarbejde betyder at opnå mål i samarbejde med andre, proaktiv deling af viden på tværs af områder og at bevare en nysgerrighed over for forskellige synspunkter.
  • Kundefokus betyder at udfordre sig selv til at forstå og endda forudsige kundernes behov.

Et medarbejderprogram med mening

Vores forpligtigelse til at gøre en forskel afspejles også i vores medarbejderprogram Water2Life. Gennem forskellige aktiviteter samler vores medarbejdere penge sammen til at sikre rent drikkevand til de områder, der har allermest brug for det. Grundfos matcher medarbejderbidragene, så et nyt vandsystem er finansieret 50-50 af medarbejderne og virksomheden. Water2Life ambassadørerne arbejder frivilligt sammen med kollegaer fra hele verden.

Læs mere om Water2Life og bæredygtighed i Grundfos

Water2life

Vi tror på, at bæredygtighed og ansvarlighed ikke kun er en afdeling eller en rapport. Det er essensen af enhver virksomhed, der gerne vil være innovativ og opnå noget større end bare kortsigtet profit.  

Mads Nipper, CEO

Grundfos Olympics

Grundfos Olympics

Hvert fjerde år samles medarbejdere fra hele verden i Danmark til Grundfos Olympics. Legene er dybt rodfæstede i vores værdier og indbegrebet af Grundfos-ånden. Nye venskaber dannes på tværs af nationaliteter, religiøse overbevisninger, titler og uddannelsesmæssige baggrunde.

Grundfos Olympics handler om åbenhed, tolerance og generøsitet - på banen eller i privaten hjemme hos de danske værtsfamilier. Legene giver mulighed for teambuilding på tværs af landegrænser.  

Vil du også opleve Grundfos Olympics? Se alle ledige stillinger i Grundfos her.

Grundfos hobby og sport

Hobby & Sport

Fritiden skal bruges med gode kolleger. Og mulighederne er mange på Grundfos i Bjerringbro. Som medlem af Grundfos Hobby og Sport er der rig mulighed for at benytte Grundfos Centrets mange fritidsfaciliteter såsom badminton, fodbold, dans, håndbold, skydning, kor, volley, petangue, minigolf etc. Derudover kan du brænde dagens sidste energi af i vores fitness-lokaler som også inkluderer holdtræning.