Havet får liv i Moskva

20. februar 2017

Moskvarium

I hjertet af Ruslands hovedstad har Europas største akvarium fyldt tankene. Moskvarium er hjemsted for tusindvis af unikke vanddyr. Og en masse pumper.

Lyden fra begejstrede råb bliver kastet ud i lokalet, når den møder undervandstunnellens tykke glas. En stime farverige fisk svømmer hen over tilskuerne i Moskvarium. I et kort øjeblik får moskovitterne et glimt af livet på bunden af havet – midt i deres egen by. Oceanariet fyldte sine tanke med fersk- og saltvand i 2015 og huser i dag mere end 7.000 vanddyr. Derudover hører det med sit fokus på unikke oplevelser og på deling af viden til sine mange gæster til blandt de absolut førende centre for marinbiologi. På de 53.000 kvadratmeter, som oceanariet fylder, er intet overladt til tilfældighederne. Der er hele tiden styr på både pumper og systemer, som sikrer, at der konstant er tilstrækkeligt med vand af den rette type i alle tankene.

- Kundens behov for høj ydeevne og stor driftssikkerhed var afgørende faktorer, da vi valgte pumper og løsninger til Moskvarium. Et forkert valg medfører ikke bare, at oceanariet lukker ned, det kan også være livsfarligt for dyrene," forklarer Mikhail Orlov fra Hydrolance, en virksomhed med speciale i teknisk udstyr, som stod for leveringen af det hydrauliske udstyr til det store russiske oceanarium.

Bestod alle kvalitetskontroller
Derfor var der heller ikke noget, der var overladt til tilfældighederne, da pumper og løsninger blev gjort klar til opgaven:

- Grundfos forstod kundens behov for absolut sikkerhed og foretog inden leveringen en lang række kontroller, som udstyret bestod. At kunne levere pumper og løsninger til Moskvarium er virkelig noget, der styrker vores selvtillid, fortæller Mikhail Orlov.

Pumperne bruges i  vandforsyningen, varmeanlæggene og kloaksystemerne i oceanariet, som i alt har 80 forskellige akvarier med vanddyr fra hele verden. Hydrolance og Grundfos har arbejdet tæt sammen under konstruktionen af det unikke akvarium:

- Vi koordinerede tingene med Grundfos i alle faserne af projektet, helt fra den første budrunde. Med hjælp fra Grundfos var vi i stand til at tilbyde den bedste og hurtigste produktion og levering af pumper og hydraulikløsninger, fortsætter Mikhail Orlov.

Glad og skjult
Moskvariums massive tanke og farverige fisk og vanddyr ligger en relativt kort køretur fra Grundfos' russiske hovedkvarter i Istra-regionen lidt uden for Moskva. Her glæder man sig over, at virksomhedens pumper, løsninger og knowhow har været med til at bringe havets vidundere helt ind i hjertet af Rusland, selv om langt størstedelen af Moskvariums besøgende aldrig vil opdage, at de er der.

- Vi er stolte over, at vi har været med til at give dette vartegn for Moskva liv. Det er godt, at vi kan være med til at skabe en ikonisk attraktion, som indbyggerne i vores hjemby kan få gavn af, og som kan tiltrække turister, der nu får mulighed for at se en del af verden, som ellers er skjult. Vi er også stolte over, at vores pumper og løsninger spiller en så stor rolle i at sikre, at alle dyrene har det godt, siger Victor Dementiev, Area Managing Director for Grundfos i Rusland og Hviderusland.


    Facebook Twitter LinkedIn Technorati