Grundfos Extranet er gratis for vores kunder

25. januar 2013

Grundfos Extranet

Grundfos Extranet er et tilbud til alle kunder, der handler direkte med Grundfos. Døgnet rundt, alle ugens 7 dage, er der adgang til lynhurtig bestilling af pumper, de rigtige reservedele og meget mere.

Handler du direkte med Grundfos, kan Grundfos Extranet gøre det nemmere for dig. Som Extranet-bruger har du døgnet rundt online-adgang til dimensionering og bestilling af pumper og reservedele. Udover at du får oversigt over priser, fortæller systemet dig samtidig, hvor i verden den ønskede pumpe eller reservedel er på lager, og hvornår du kan forvente levering. Desuden giver systemet dig også overblik over ordrer, forsendelser og fakturaer.

Som Extranet-bruger sparer du ekspeditionsgebyr ved ordrerunder 3.500 kr., og du betaler kun for ekspresforsendelser – alt andet leveres fragtfrit.

Nem og sikker bestilling af reservedele
Grundfos Extranet gør det nemt og overskueligt at bestille reservedele. Det kan serviceleder Niels Kjøller fra ElectroCare bekræfte. Hos den københavnske Grundfos Servicepartner og Gazelle-virksomhed, der også har  afdelinger i Roskilde og Frederiksværk, udgør salg, service og reparation af pumper omkring halvdelen af omsætningen. Så servicelederen og tre andre kolleger er flittige brugere af Grundfos Extranet.

”Fra Grundfos Extranet kan vi hente en snittegning frem på den pumpe, vi står med. Her er alle pumpens dele vist, og ved et klik på den del, der skal skiftes, lægges den i indkøbskurven til bestilling,” fortæller Niels Kjøller. ”Vi kan samtidig se prisen inklusiv vores rabat. Vi kan også se, om reservedelen er på lager i Danmark eller et andet sted i Europa, og ikke mindst hvornår den kan være fremme hos os. Når jeg har trykket ’send’, kommer der en ordrebekræftelse med det samme, og efterfølgende er der adgang til alle nye og gamle fakturaoplysninger.

”Det betyder, at Niels Kjøller hele tiden kan følge med i de ordrer, der afgives fra firmaets øvrige afdelinger.

Den københavnske serviceleder fremhæver også muligheden for at lave sin egen liste over produkter og reservedele, som der hyppigt er brug for. ”Så er det kun et enkelt klik, før produktet ligger i indkøbskurven,” forklarer Niels Kjøller.

Dimensionering og bestilling på stedet
Grundfos Extranet henter produktinformationerne direkte i Grundfos Product Center, der er onlineportalen for alle tekniske produktdata. Derfor kan den optimale pumpeløsning vælges og dimensioneres direkte via Grundfos Extranet. Det betyder, at der også er adgang til såvel manualer, instruktionsvideoer og servicevejledninger.

”Min overmontør har adgang til Grundfos Extranet fra sin bærbare computer,” fortæller Niels Kjøller. ”Det har den fordel, at han kan søge informationer og bestille på stedet, når han er på farten. Og her er det en god ting, at vi kan bestille døgnet rundt alle ugens dage, for det er jo ikke nødvendigvis inden for normal arbejdstid, at en pumpe vælger at stå af.”

Forsendelsen kan også bestilles til levering direkte på det sted, hvor den skal installeres. Det sparer ifølge Niels Kjøller ElectroCare for en del håndtering. Økonomisk er Grundfos Extranet også en god idé. Extranet-kunder betaler ikke ekspeditionsgebyr for ordrer under 3500 kr., og alle forsendelser leveres fragtfrit – kun ekspresforsendelser faktureres.

Særlige tilbud til Extranet-kunder
Det er Kirsten Dohn og Jeanette Flaaris fra logistikafdelingen hos Grundfos, der er ansvarlige for Grundfos Extranet, og de stiller flere fordele i udsigt for brugerne i fremtiden.

”Allerede nu er brugerne af Grundfos Extranet de første, der præsenteres for nyheder, og vi har jævnligt særlige tilbud til vores online-kunder. Det er et område, som vi i øjeblikket er ved at udbygge – bl.a. med inspiration fra Grundfos i USA, hvor Grundfos Extranet er en stor succes,” fortæller Kirsten Dohn og fortsætter:”Mange har nok haft en fornemmelse af, at det kun var et tilbud til store kunder, men Grundfos Extranet er et gratis tilbud til alle, der handler direkte hos os. Jeg hører også, at nogle tror, at det er svært at sætte sig ind i. Det er det absolut ikke, og vi er altid klar til at hjælpe brugerne med at lære systemet at kende.”Det bekræfter Niels Kjøller gerne. ”Grundfos Extranet er helt klart nemt at arbejde med – nærmest lidt ligesom at chatte,” lyder det med et skævt smil fra servicelederen hos ElectroCare.


    Facebook Twitter LinkedIn Technorati