ALPHA2 er nummer ét i 2014

21. maj 2014

ALPHA2 er nummer ét i 2014

Den nyeste udgave af Grundfos’ cirkulationspumpe har netop vundet titlen ”Best product of the year 2014” ved det prestigefyldte Plus X Awards i Tyskland.

Det bedste produkt i kategorierne High Quality, Functionallity og Ecology. Såvel som titlen ”Best product of the year 2014” i building services produktgruppen. ALPHA2 fra Grundfos har gjort sig bemærket ved Plus X Awards i Tyskland. Her bliver der uddelt priser til produkter med nye og innovative teknologier, ekstraordinære designs og intelligente styresystemer, der er nemme at bruge.

- Det er en stor anerkendelse af vores indsats for at skabe og indføre et produkt, der hæver barren for vores branche, siger Frank Wiehmeier, Sales Director, DBS, i Tyskland.
- Det faktum, at vi også får en blåstempling i så prestigefyldte kategorier er simpelthen prikken over i’et. Vi ved, at vores kunder sætter pris på vores pumpers egenskaber med hensyn til kvalitet, effektivitet og anvendelighed, og med anerkendelse fra Plus X Awards, kan vi tilføje mere momentum til dette, tilføjer han.

Blandt de funktioner, som er fremhævet, er pumpernes høje effektivitet, som overgår nuværende såvel som kommende EU-lovgivning for energieffektivitet, samt AUTOADAPT-teknologien. Den gør det muligt for pumpen automatisk at indsamle oplysninger om forbrug, som gør den i stand til at tilpasse sig til de optimale driftsforhold.

Plus X Awards uddeles i syv forskellige kategorier af et uafhængigt panel af dommere fra 25 brancher. Det er den ellevte gang, at Plus X Awards er blevet uddelt.


    Facebook Twitter LinkedIn