Grundfos igen på banen ved VM-håndbold

15. januar 2015

Grundfos igen på banen ved VM-håndbold

Når herrernes håndbold VM fløjtes i gang, vil den danske pumpegigant Grundfos igen være synlig i alle kampe som partner og hovedsponsor for IHF, det internationale håndboldforbund.

Det vil både tilskuere og milliarder af tv-seere ved selvsyn kunne opleve under hele VM-slutrunden.

- Det har vi været siden VM i Tunesien i 2005, og samarbejdet med IHF er løbende udbygget, senest med en international konference om håndboldspillets fremtid afholdt på The Poul Due Jensen Academy i Bjerringbro, fortæller Grundfos' brandingdirektør Kim Klastrup.

Det er eksponeringen over for de mange tv-seere, Grundfos er gået efter. Siden samarbejdets start er seertallene vokset støt, og det forventes at dette håndbold VM vil blive set af 1,5 milliarder mennesker. Dermed når man op på henved 12 milliarder eksponeringer over de seneste 10 år, og Grundfos vurderer derfor, at håndbold VM er en unik mulighed for at udbrede kendskabet til pumpemærket over hele verden.

 

Grundfos samarbejder direkte med IHF og har ikke haft behov for at lave sponsoraftaler med Qatars organisationskomite.


    Facebook Twitter LinkedIn