Grundfos lancerer IE5-mærkede motorer

17. november 2016

Grundfos-motorer opnår vurdering i verdensklasse

De nye MGE-motorer fra Grundfos præsterer i absolut topklasse og kan mærkes med IE5, det er den højeste klassificering af energieffektivitet i verden. Det kan bruges til at sætte fart på både energibesparelser og forretningen.

Pålidelige, justerbare og energieffektive beskriver bedst MGE-motorerne fra Grundfos. Siden de blev introduceret tilbage i 2013 har de været med til at sætte standarden i branchen. Deres energieffektive egenskaber har længe gjort det muligt for motorerne ikke bare at leve op til de allerede kendte energikrav fra IE4-klassificeringen, men også at overgå dem. Det betyder, at Grundfos med godkendelsen af IEC 60034-30-2 nu kan mærke MGE-motorer med IE5 – det højeste klassificeringsniveau, når det kommer til energimærkning af elektriske motorer.

”Vi har formået at integrere al vores erfaring i softwaren og har skabt et produkt i særklasse. Når man oveni det lægger dets pålidelighed, giver det flere gode salgsargumenter – for eksempel i forhold til at reducere tilbagebetalingstiden for en e-pumpe. Det er en vigtig bedrift. I kombination med vores pumper kan motorerne give en uovertruffen effektivitet,” siger Kim Jensen, Regional Managing Director for Grundfos.

MGE-motorerne med en højeffektiv permanentmagnet-synkronmotor og frekvensomformer er en banebrydende, intelligent løsning, der er i stand til at tilpasse sig de systemer, de er en del af, og dermed nedbringe energiforbruget. Det bringer motorerne helt til tops i klassen.

MGE-motorerne anvendes i pumpeløsninger inden for såvel industrien, vandforsyningen og bygge- og anlægsbranchen.

IE5-mærkningen gælder alle motorer brugt i MGE-rækkevidden 0,75 til 11 kW.

Mærkningen kommer i effekt fra 1. januar 2017.


    Facebook Twitter LinkedIn Technorati