Grundfos udnævner Catherine Yang til ny Regional Managing Director i den kinesiske salgsregion

08. februar 2018

Catherine Yang

Grundfos-koncernen har udnævnt Catherine Yang til ny Regional Managing Director i virksomhedens kinesiske salgsregion med virkning fra den 1. marts 2018.

I sin nye position vil Catherine Yang få sin fysiske placering på det regionale hovedkvarter i Shanghai. Hun vil rapportere til Executive Vice President Poul Due Jensen. Catherine Yang indtager positionen efter Humphrey Lau, som nu er Regional Managing Director i Grundfos’ vesteuropæiske salgsregion.

Catherine Yang kommer til Grundfos fra en position som Managing Director i Carrier Commercial Refrigeration Asia hos United Technologies Corporation (UTC) i Shanghai, hvor hun har stået i spidsen for virksomhedens drift i Asien, der involverer flere lande og regioner. Catherine Yang har mere end 22 års erfaring og har tilbragt 13 år i Kina, 8 år i USA og 1 i Storbritannien.

Catherine Yang begyndte sin karriere i USA som software ingeniør inden for telekommunikation. Senere blev hun investeringsrådgiver hos UBS i New York, hvor hun blandt andet vejledte erhvervskunder i forhold til strategisk virksomhedsfinansiering, gennemførte fusioner og overtagelser samt andre finansieringsaktiviteter. I de seneste 13 år har hun arbejdet for UTC og har haft et bredt ansvar. Hun har blandt andet stået i spidsen for forskellige indsatser, der skulle fremme erhvervsudviklingen i Asien. Derudover har hun i samarbejde med en førende kinesisk hvidevare-virksomhed stiftet og administreret joint ventures i Kina, Indien, Egypten og latinamerika. Som Managing Director og ansvarlig for Commercial Refrigeration i Asien, havde Catherine ansvaret for salg, service, drift samt forskning og produktudvikling.  Derudover har Catherine Yang praktisk erfaring i at etablere langvarige partnerskaber med kinesiske aktører og i at skabe forretningsforbindelser til store hvidevarekæder og HVAC-virksomheder i Kina.

Catherine Yang har en bachelorgrad i Computer Science fra University of Texas i Austin og en kandidatgrad i Information Networking fra Carnegie Mellon University. Herudover har hun en MBA fra Wharton School, University of Pennsylvania. Catherine taler flydende kinesisk og engelsk. Hun er amerikansk statsborger og er født og opvokset i Kina.

Excecutive Vice President Poul Due Jensen siger:
- Jeg er meget glad for, at Catherine Yang tager lederskabet for vores vigtige, kinesiske region, hvor vi gennem mange år har oplevet solid vækst og hvor vi har en solid markedsposition. Vi er sikre på, at Catherine Yangs erfaring og kompetencer er det perfekte match til at lede vores fortsatte udvidelse og tilstedeværelse på det kinesiske marked.

Regional Managing Director Catherine Yang siger: - Jeg ser frem til at arbejde sammen med et engageret og dygtigt team i Grundfos for at sikre en bæredygtig vækst og levere langvarige løsninger til vores kunder baseret på innovation og et kundeorienteret mindset.