Island er som ét stort kraftværk

31. juli 2017

Island er som ét stort kraftværk

I Nordatlanten er man afhængig af naturens ressourcer for at kunne klare sig. Det er der få, der ved så godt som islændingene, der er eksperter i at få mest muligt ud af landets unikke muligheder.

Akureyri. En by i det nordlige Island. Faktisk den største i området. Byen har omkring 18.000 indbyggere, som alle nyder godt af den  naturlige varmekilde. Det varme vand strømmer gennem jorden i flere lag, og i næsten 40 år har indbyggerne brugt det varme vand til fjernvarme.  De kalder det geotermisk varme, men selv vikingerne har draget fordel af denne naturlige energikilde, når de badede i de varme kilder om vinteren.

Árni Árnason, Chief Engineer fra Norðurorka, er ansvarlig for vandforsyningen i Akureyri. Hans opgave er at sørge for, at det varme vand flyder med et konstant tryk.

- Vi har flere hundrede boringer så langt væk som Laugaland, som ligger 12 kilometer herfra. Vandet er omkring 82-95 grader varmt, når vi pumper det op af jorden, og ved lavt tryk tager det vandet fra de fjernest beliggende boringer op til 20 timer at nå byen, forklarer han. Det varme vand er lagret i jorden under ekstreme temperaturer, og trykket og CR-pumper fra Grundfos i forskellige størrelser hjælper med at få det varme vand frem til modtagerne.

Island er vulkansk, og jorden er stadig både aktiv og meget varm. Når det regner, eller når sneen smelter om foråret, siver vandet gennem vulkansk lava, inden det rammer den varme undergrund. Mange steder ligger vandet lige under overfladen.

En enorm naturressource

Det varme vand går direkte ud til forbrugerne, som bruger det til opvarmning af huse, gårde, swimmingpools, fabrikker og drivhuse. Nogle bruger det endda til madlavning, hvis det skal gå rigtig hurtigt. Islændingene er kendte for deres omsorg for miljø og naturressourcer, og de forsøger at få al energien ud af vandet, inden den sendes tilbage til naturen. I mange byer ledes vandet gennem rør under fortove og veje, som dermed er fri for is om vinteren.

Lige udenfor Akureyri er der for eksempel en lille CR-pumpe ved siden af en grusvej, der fører op til Arnar Arnasons gård. Han er forbundet til vandforsyningen og betaler cirka 100 islandske kroner per kubikmeter.

- Jeg synes, det er fantastisk, at vi har denne naturlige kilde til så rimelig en pris. Det giver mig god samvittighed, siger han og forklarer, at han sender det varme vand gennem rørene i sit hus og sin garage, inden det ledes ud i floden.

Større potentiale

På den anden side af Eyjafjörður ligger et drivhus, der lyser op som et fyrtårn i eftermiddagsskumringen. I starten af december er der kun omkring seks timers dagslys, så planterne har behov for ekstra lys. Som selvfølgelig også produceres bæredygtigt i et vandkraftværk. Indenfor høster Anna Sigríður Pétursdóttir anden omgang af sine grønne og gule peberfrugter, som skal sælges på det lokale marked.

- Vi er en ret ny industri og kan kun eksistere på grund af det naturligt varme vand, som holder driftsomkostningerne nede. Og vi kunne nemt producere mere, da vi har en næsten uudtømmelig energikilde, siger  hun.

Hun producerer cirka 25.000 kilo peberfrugter om året og en del agurker hen over sommeren. For at få det varme vand til at cirkulere rundt i bygningerne bruger hun forskellige pumper til cirkulation af både varmt og koldt vand og til dosering af gødning.


    Facebook Twitter LinkedIn