MAGNA3 får kvalitetstempel

MAGNA3 får designstempel

Sammen med 33 andre produkter har MAGNA3 fået kvalitetsstemplet ’Design Plus’ af ISH, som står bag verdens største VVS-messe, som bliver afholdt i Frankfurt hvert andet år.

Udover prædikatet ’Design Plus’ bliver MAGNA3 også en del af særudstillingen på ISH-messen. MAGNA3 er nemlig blandt de 34 produkter, som bliver udstillet fra den 12. til 16. marts 2013, hvor messen finder sted.

- MAGNA3 har taget markedet med storm, og det er endnu en fjer i hatten for alle, som har været en del af projektet, siger Product Manager Uffe Stæhr.

MAGNA3 har blandt andet tidligere modtaget en Plus X Awards og en Danish Design Award.

200 produkter fra 15 forskellige lande var med i kapløbet om at modtage ’Design plus’ prisen, som er blevet uddelt siden 1983. Ifølge ’German Design Council’ skal ’Design Plus’ ses som et kvalitetsstempel, der viser forbrugerne fremtidssikrede produkter af højeste kvalitet.

Stor eksponering
I løbet af de fem dage, som ISH-messen varer, kommer der cirka 200.000 besøgende, og derfor er der grundlag for, at endnu flere får øjnene op for de store kvaliteter som MAGNA3 har.

- Det er klart, at anerkendelsen og MAGNA3s tilstedeværelse på særudstillingen giver en eksklusiv eksponering på ISH, som er helt unik. ISH er vigtig for Grundfos, og prisen giver forhåbentligt endnu flere gæster lyst til at komme forbi vores stand på messen, siger Uffe Stæhr.

ISH er verdens største VVS messe, som fokuserer på løsninger inden for bad og sanitet med fokus på effektiv varme- og klimateknik i kombination med grøn energi.

Læs mere om Grundfos MAGNA3 på produktsiden.


    Facebook Twitter LinkedIn