Grundfos udnævner ny salgsdirektør i Danmark

08. maj 2017

Grundfos udnævner ny salgsdirektør i Danmark

Servicechef Lasse Mikkelsen er fra den 1. maj udnævnt til salgsdirektør for Industry og Water Utility i Grundfos’ danske salgsselskab.

Det er en erfaren Grundfos-medarbejder, der fra den 1. maj har overtaget ansvaret for salg og service til pumpekoncernens danske kunder Industry og Water Utility. Udover at være uddannet i koncernens trainee-program tilbage i 1996, har Lasse Mikkelsen efterfølgende både varetaget ansvaret som key account manager for store OEM-kunder, logistikchef og servicechef.

Administrerende direktør Claus Witt oplyser, at den nye salgsdirektør kommer til at arbejde målrettet med at forsvare den stærke markedsposition, Grundfos har opbygget på industrisiden, og fortsætte opbygningen af et tilsvarende stærkt fundament i spildevandssektoren.

”Her betragter mange stadig Grundfos som ’de nye i klassen’, så vi har et kæmpe potentiale og dermed også et stort ansvar for at løfte vores aktiviteter i industrien og spildevandssektoren endnu bedre, end vi gør i dag”, understreger Claus Witt.

Og den kommende salgsdirektør går til det nye ansvarsområde med både engagement og ydmyghed.

”Det er en spændende udfordring, som jeg glæder mig rigtig meget til at kaste mig ud i sammen med en dedikeret ledelse og sælgerstab – et team, som jeg i forvejen kender rigtig godt. Jeg vil gøre mit til, at vi får sat endnu mere fokus på den værdiskabelse, som vores samlede løsning tilfører kunderne. En samlet løsning, som naturligvis indeholder innovative pumpeløsninger samt en stærk og kompetent serviceorganisation.

Lasse Mikkelsen overtager jobbet som salgsdirektør fra Steen Stephansen, som har valgt at indstille karrieren af helbredsmæssige årsager.


    Facebook Twitter LinkedIn Technorati