Olieraffinaderi sikret med rekordstort brandslukningsanlæg fra Grundfos

27. marts 2012

Olieraffinaderi sikret med rekordstort brandslukningsanlæg fra Grundfos

Efter et af de mest udfordrende projekter som Grundfos nogensinde har varetaget er 10 enorme brandpumper nu sendt af sted til et olieraffinaderi i Abu Dhabi.

Et af verdens største ingeniør- og byggefirmaer, Samsung Engineering i Korea, valgte i 2010 Grundfos som leverandør af 10 vertikale brandpumper, der var en del af udvidelsen af Abu Dhabi Oil Refining Company (TAKREER). Ordren er det største brandpumpe-projekt, som Grundfos nogensinde har varetaget, og det var derfor en stor udfordring, hvor der undervejs blev opfundet nye løsninger.

- Det er et fantastisk projekt, og kunden har udelukkende ønsket det bedste udstyr med vertikale turbinepumper i super duplex rustfrit stål. Det er et enormt og fantastisk stykke ingeniørarbejde, som vi kan være stolte af, siger Director of International Engineered Business Development, Sonny Ogunseye.

Hver pumpe vejer 13.000 kilo, er 20,3 meter lang og måler 5,2 meter i bredden, og fordi den er lavet af super duplex rustfrit stål, kan den håndtere havvand. Ved en eventuel brand, kan de 10 dieseldrevne, UL og FM godkendte vertikale brandpumper og andre dele af det samlede system beskytte olieraffinaderiet, som dagligt håndterer 400.000 tønder olie.

Et stort løft til virksomheden
Nu hvor pumperne er blevet sendt af sted, forklarer Grundfos Indianapolis’ direktør Andrew Warrington, at processen især har været god, på grund af det samarbejde som fungerede optimalt.

- Nøglen til succes er, at salg og produktion har arbejdet tæt sammen som ét team gennem hele forløbet. Jeg er meget tilfreds med resultatet, og jeg er sikker på, at det er den første i en lang række af store ordrer til brandpumpe-markedet, siger han.

Han konstaterer desuden, at læringen undervejs i projektet har givet både Grundfos Indianapolis og ingeniørerne fra Grundfos Houston et stort skud selvtillid.

- Med ordren har vi endnu engang bevist over for omverdenen, at vi udmærker os, når det drejer sig om store projekter. Det er desuden også et bevis for, at vi efter næsten 90 år i brandbekæmpelsesbranchen er markedsleder, når det drejer sig om store, udfordrende projekter, siger Andrew Warrington.


    Facebook Twitter LinkedIn