UNLEASH bringer talenterne i spil

23. august 2017

UNLEASH førte mere end 1.000 globale talenter til Danmark i jagten på nyskabende bud på, hvordan FN's mål for bæredygtig udvikling kan nås.. Vandsporet førte nogle af dem til Bjerringbro og til Grundfos. Vi mødte to af talenterne, mens de var på besøg på vores hjemmebane.

Toptalenter fra både den akademiske verden og forretningsverdenen havde travlt med at finde nye måder at nå FN’s Sustainable Development Goals (SDG) på gennem et ti dage langt, tætpakket Innovation Lab-program i Danmark. Hvert SDG repræsenterede et spor og Grundfos var vært og sponsor for vandsporet. Det førte mere end 120 af fremtidens talenter til Bjerringbro.

Her arbejdede de hårdt på at finde innovative løsninger til deres vandcases og fik mulighed for at blive bekendt med Grundfos’ teknologi, forretningsmodeller og ambitioner.

Det omfattede en introduktion til løsninger som AQtap, BioBooster og SQFlex så vel som en dybere indsigt i, hvad det vil sigeat være en vandteknologi-virksomhed. Det gjorde et stort indtryk på deltagerne.

- Grundfos’ involvering på forbundne markeder, der rækker videre end kerneforretningen med pumper, opfatter jeg som meget progressiv, siger Matthew Davey fra Sydafrika, som var en af deltagerne ved UNLEASH Innovation Lab 2017.

Eventen blev afsluttet i Aarhus mandag den. 21. august, hvor de allerbedste cases fra hvert spor blev belønnet.

Photo: Astrid Maria B. Rasmussen
Photo: Astrid Maria B. Rasmussen

    Facebook Twitter LinkedIn