Vi innoverer på ISH

14. marts 2017

Vi innoverer på ISH

I dag bliver en af de vigtigste messer for Grundfos skudt i gang i Frankfurt. Ud over at vise vores bedste produkter og teknologier, er vores stand i år blevet opgraderet med et nyt Innovationsområde. Her viser vi fremtidsorienteret teknologi direkte til vores kunder og i tre dimensioner.

Når professionelle fra vand- og  energibranchen fra hele verden mødes til den store ISH-messe i  Frankfurt, bliver de s inviteret ind i en tidsmaskine. I år præsenterer  Grundfos ikke blot vores kunder for nutidens tilgængelige produkter, men også for nogle af vores visioner for fremtiden i et nyt  innovationsområde.

Det består af tre dimensioner: Først viser vi, hvilke produkter og  digitale værktøjer vi allerede har på markedet, såsom Grundfos for Installers, Ecademy og forskellige Grundfos GO-apps. Herefter bliver de  besøgende ført direkte ind i fremtiden.

- Vores interaktive demoer viser, hvordan forbundne løsninger kan give  værdi for både installatører og husejere. Derfra tager vi et skridt  videre, og inviterer vores kunder til en højteknologisk Augmented Reality-oplevelse, hvor vi bogstaveligt talt visualiserer fordelene ved at have forbundne pumper i fremtidens ”Smart Homes”, siger Kostas Kazbaras, Director for Building Services Business Development og ansvarlig for det nye innovationsområde.


Nye måder at gøre forretning

I den tredje dimension viser vi deltagerne ”Mixed Reality”, hvor  hologrammer kombinerer den digitale og virkelige verden og skaber en  unik oplevelse, der åbner mulighed for nye og smarte forretningsmåder.

Det nye Innovationsområde skal vise, at forbundne pumper er naturlige og vigtige dele af fremtidens bygninger. Lige nu tænker mange det ikke nødvendigvis på den måde, men et stærkt udstillingsvindue af forbundne  produkter og serviceydelser, kan være med til at flytte vores kunders forståelse.

 - Jeg håber, at de besøgende vil forlade standen med indtrykket af, at  Grundfos fortsat går forrest, når det kommer til at innovere. Ved at  dele vores tanker og åbne op for kommentarer og input fra kunder på et  tidligt stadie får vi desuden mulighed for at skræddersy vores løsninger og matche markedets efterspørgsel, siger Kostas Kazbaras.


Vi møder kunderne på deres præmisser

Grundfos-standen på ISH er i alt mere end 1.100 kvadratmeter og dermed vores største hidtil. Den primære stand bliver udstyret med kerneprodukter som ALPHA3, MAGNA3, SCALA2 og MGE-motorer, såvel som et HVAC OEM-område, fire møderum, en restaurant og en kaffebar. I løbet af  messens fem dage har vi flere møder ansigt til ansigt, end vi har på to  måneder i hele DACH-området, så potentialet er stort.

- ISH handler om anerkende vores kunders professionalisme og deres ønske om at være bedst. Vi vil møde dem på deres præmisser og så virkelig  vise dem, at vi er det rette valg til at hjælpe dem til at nå deres mål, siger Morten Bach Jensen, GVP for Group Marketing & Sales Development på Grundfos.

Et andet højdepunkt på messen er Grundfos Installer Championship, hvor installatører fra hele Europa konkurrerer foran et livepublikum. Vinderen skal mestre et bred udvalg af vores løsninger, der er dele af installatørernes dagligdag, og der er en eftertragtet præmie på spil til vinderen.  


    Facebook Twitter LinkedIn