Visioner omsættes til virkelighed

07. september 2016

Visioner omsættes til virkelighed

World Vision og Grundfos vil skaffe vand til verden. Målet er at give millioner af mennesker adgang til vand i 2020. Allerede nu er en væsentlig milepæl nået.

Den amerikanske interesseorganisation World Vision og Grundfos har slået kræfterne sammen for at sikre vand til mennesker verden over. Partnerskabets ambitiøse målsætning lyder på at nå to millioner mennesker i 2020, men allerede nu har samarbejdet taget fart. I dag flyder vandet til 300.000 nye forbrugere, primært i afrikanske lande, men også i Asien.

- De globale vandudfordringer kan kun løses gennem styrket indsats fra regeringer med støtte fra NGO’er, der kan nå den fattigste del af verden, i tæt samarbejde med den private sektor for at sørge for bæredygtige, markedsdrevne løsninger, siger Greg Allgood fra World Vision.

Samarbejdet bygger på World Visions store kendskab til verdens udsatte områder og store netværk samme steder, samt vores teknologi og viden. Blandt andet er soldrevne Grundfos-innovationer som SQFlex i spil. Dykpumperne er velegnede i afsidesliggende afkroge af verden, hvor der ikke altid er adgang til strøm, men derimod rig adgang til sollys.

- Vores vandteknologi kan spille en afgørende rolle for at bringe vand ud til mennesker overalt på kloden. Det forpligter. Og derfor vil vi lægge vores kræfter i at finde løsninger på udfordringerne. Det vil vi blandt andet gøre ved at bruge vores ekspertise i tæt samarbejde med partnere overalt i verden på tværs af de offentlige og private sfærer, siger Mads Nipper, CEO hos Grundfos.

Se desuden dette blogindlæg eller denne video fra World Vision


    Facebook Twitter LinkedIn