| Beskrivelse |
|---|
| Varme er det oplagte valg, hvis du arbejder med pumper i en- og tofamiliehuse og større bygninger, og hvis du gerne vil have mere viden om, hvordan du indstiller dine pumper optimalt i forhold til klimaanlæg, varmeanlæg, gulvvarme og transport af brugsvand. Undervisningen veksler mellem klasseundervisning og praktiske opgaver i mindre grupper, og lægger således op til en levende dialog og interaktion mellem kursister og undervisere i forhold til de udfordringer, I møder i jeres daglige arbejde. I løbet af undervisningen eksemplificeres teorien bl.a. ved hjælp af en række specifikke cases, der giver konkret indblik i, hvordan pumper anvendes i både en- og tofamiliehuse og større bygninger – bl.a. i forhold til energioptimering. Teorien krydses også med praktiske øvelser, som gør det hele nemmere at forstå. Nogle af disse øvelser foregår udfra en demopumpe fra Grundfos der beviser teorien. |
| Faciliteter |
|---|
| Kurset ’Varme’ foregår både i Bjerringbro og i Brøndby. Begge steder danner Grundfos’ undervisningsfaciliteter den perfekte ramme om kurset. Udover lyse, venlige undervisningslokaler og fuld forplejning, byder begge undervisningssteder på et professionelt udstyr, som illustrerer de praktiske øvelser. |
| Kursets indhold |
|---|
| Udover en introduktion til generel pumpeteori, omhandler kurset flg. emner: • Pumpefunktionalitet i en- og tofamiliehuse og større bygninger • Typenøgler og applikationsområder • Styreformer: konstantkurver, konstanttryk, proportionaltryk • AUTOADAPT • Indstilling af pumper til forskellige typer anlæg: klimaanlæg, varmeanlæg, gulvvarme og cirkulation af brugsvand. • Vandmængder og trykkapacitet • Dimensionering af pumper til både varmeanlæg og klimaanlæg • Energirigtige pumpeløsninger. |
| Målgruppe |
|---|
| • Smede • Vvs’er (svende og mestre) • Ejendomsfunktionærer • Teknisk ansvarlige • Ingeniører • Alle personer med teknisk indsigt og interesse i varmeanlæg |
| Krav til deltagerne |
|---|
| Basisviden om pumper og dimensionering er en fordel for at få optimalt udbytte af kurset. |
| Tid og sted |
|---|
| 22. oktober 2013 i Bjerringbro, kl. 09.00-15.30 29. oktober 2013 i Brøndby, kl. 09.00-15.30 27. marts 2014 i Bjerringbro, kl. 09.00-15.30 03. april 2014 i Brøndby, kl. 09.00-15.30 |
| Pris |
|---|
| Kr. 750,- ekskl. moms. |
| Kontaktperson |
|---|
| Stine Norup Lindstrøm - Tlf.: 8750 5023 - E-mail: marketing-gdk@grundfos.com |


