Naturlig luksus med SOLOLIFT2

Overview_TEXT

Beskrivelse

Hvad gør man, når familien gerne vil sove i det fri, men samtidig ønsker lidt sanitær luksus? For Jens Læssøe, der er indehaver af Læssøe VVS i Svinninge på Sjælland, var svaret på det spørgsmål SOLOLIFT2

Shelter med det hele
Jens Læssøe er i den heldige situation, at han har en lille skov på sin grund, hvor han for et par år siden fik opstillet et shelter, så familien kunne sove i det fri. Shelteret kunne fint rumme familien på fire – to voksne og to børn – men der manglede alligevel noget. For selvom shelteret ligger kun ca. 50 meter fra huset, så er det langt at gå om natten, hvis man skal på toilettet. ”Det er svært at finde ind i huset i mørke, og samtidig skal vi huske at slå alarmen fra og til,” forklarer Jens Læssøe. Derfor fik han en tømrer til at bygge et toilethus tæt på shelteret. ”Jeg fik trukket strøm og vand til toilethuset og fik lagt et trykrør til at pumpe afløbsvand væk. Og så satte jeg toilet og håndvask op,” forklarer Jens Læssøe.

Med den type sanitære installationer stilles der krav til bortskaffelse af spildevand fra toilettet og håndvasken. Og det var her, SOLOLIFT2 kom ind i billedet.

Sikker bortskaffelse af spildevand
SOLOLIFT2 er en serie løftestationer, der er specielt designede til installationer i fx villaer og fritidshuse – eller som her et toilethus. Enhederne anvendes, hvor der er behov for tømning af en sanitær installation, men hvor den naturlige hældning på afløbsrøret ikke er tilstrækkelig. I Jens Læssøes tilfælde skal spildevandet pumpes gennem trykrøret og hen til husets septiktank, der ligger 100 meter væk.

Jens Læssøes mangeårige erfaring som vvs-installatør kom ham til gode i hans eget projekt, for han har før installeret SOLOLIFT2 hos flere af sine kunder. Derfor var det nærliggende at kigge på den løsning. ”Når vi bruger pumper i min virksomhed, er det altid Grundfos-pumper, og da jeg har arbejdet med SOLOLIFT2 tidligere, kendte jeg til dens gode egenskaber,” forklarer Jens. ”Derfor var det også nemt for mig at lave beregningerne på, hvor meget spildevand pumpen skulle flytte og hvor langt. Og installationen har fungeret upåklageligt.”   

SOLOLIFT2-installationen flytter spildevand fra både håndvask og toilet, og der er også mulighed for at tilslutte en bruser, hvis det bliver aktuelt i fremtiden. Men indtil videre klarer familien sig med toilet og håndvask, og de har nu i de sidste to år brugt shelteret hver nat uanset vejret. ”Man sover som et lille barn – også i frostvejr. Men vi har også hele pakken med både springmadrasser og dyner – og toilettet dejligt tæt på,” slutter Jens Læssøe.

Fakta
• 1 stk. Grundfos SOLOLIFT2 WC-3.     
• To indløb benyttes til toilet og håndvask.
• Et tredje indløb giver mulighed for tilslutning af bruser.
• Installeret direkte bag toilettet.
• 100 meter transport af spildevand til septiktank.

Emne:

Hvad gør man, når familien gerne vil sove i det fri, men samtidig ønsker lidt sanitær luksus? For Jens Læssøe, der er indehaver af Læssøe VVS i Svinninge på Sjælland, var svaret på det spørgsmål SOLOLIFT2

Sted:

Svinninge

Virksomhed: