Der er kul på i Hjørring - Aktivt kul!

Overview_TEXT

Beskrivelse

I Hjørring er 18 ud af byens 24 vandboringer forurenet med BAM. Alligevel har borgerne noget af Danmarks reneste drikkevand. Det skyldes en dispensation til Hjørring Vandselskab, der i fem år må rense vandet med aktivt kul.

’Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.’Den sætning vil Jan Østergaard, sektionsleder hos Hjørring Vandselskab, godt skrive under på i dag, men for en halv snes år siden, var det svært for ham at se det positive i situationen.

Situationen var, at grundvandet under Hjørrings villahaver var så forurenet af 30-40 års brug af sprøjtemidler, at målinger viste giftrester, der efterhånden langt oversteg de tilladte grænseværdier. 18 ud af Hjørrings 24 boringer er i dag forurenet med BAM. I 2007 måltes giftkoncentrationer på 160 nanogram pr. liter drikkevand. Den officielle grænseværdi er 100 nanogram.

Situationen var også, at Hjørring i begyndelsen af det nye årtusinde fik afslag på ønsket om at rense byens forurenede drikkevand med aktivt kul – i erkendelse af, at nye boringer efter rent vand ligger meget langt fra Hjørring. Men myndighederne frygtede, at hvis man brød med traditionerne for, at drikkevandet i Danmark skal være urenset, så ville landmænd og villaejere ikke længere bekymre sig om sprøjtegift i grundvandet – vi kunne jo bare rense det

Der skulle en kommunalreform til, før Hjørring Vandselskab fik en 5-årig dispensation og i 2010 kunne melde ’rent drikkevand’ til byens borgere.

Det rene vand
”Vi leverer nok renere vand i dag end et traditionelt vandværk,” konstaterer Jan Østergaard, og hverken smag, lugt eller udseende indikerer, at der er tale om behandlet vand.

Behandlingen af vandet sker i 4 stk. 5,5 meter høje og 3 meter brede tanke – fyldt med aktivt kul. Her siver 1,5 mio. m3 vand årligt langsomt gennem kullene, der binder pesticiderne til sig. Efterfølgende får det rensede vand en tur i solarium, som Jan Østergaard udtrykker det. ”Det er et krav fra myndighederne, hvis der skulle være bakterier, som slipper gennem kullene. Bakterier har ikke hud, og derfor angriber UV-strålerne bakteriernes DNA-kæde, så den definitivt bliver slået i stykker. Men vi måler kimtal både før og efter UV-behandlingen, og det viser, at der stort set ikke slipper bakterier gennem kulbehandlingen."

Anledning til fornyelse
Kulfiltret er placeret i en ny tilbygning til det gamle vandværk. Også her har den negative situation fået positive konsekvenser.

”Værket var placeret på begge sider af en befærdet vej. De gamle pumper og rentvandstanke var placeret på den anden side og forbundet med den øvrige del af værket med rørledninger. Det var ikke smart,” fortæller Jan Østergaard. ”Så samtidig med etableringen af kulfiltret valgte vi også at bygge ny rentvandstank og udskifte de gamle pumper, der har kørt siden slutningen af 40’erne og begyndelsen af 50’erne. Så kunne vi samle det hele på samme side af vejen.”

Ny styring giver perspektiver
Og der kom endnu mere samling på tingene, for Hjørring Vandselskab valgte et komplet udpumpningsanlæg fra Grundfos – med frekvensregulerede pumper, manifold og ventiler og den nyeste, energioptimale styring, som kan kommunikere med vandværkets SRO-anlæg.

5 stk. Grundfos CRE90-3 med MPC E-styring og modul for kommunikation til profibus. Det var den løsning, salgsingeniør Poul Bøgelund Johansen fra Grundfos præsenterede for Jan Østergaard, og sådan blev det. ”Jeg tror ikke, vi ændrede noget overhovedet,” siger sektionslederen, der blev stillet energibesparelser på 15-17 % i udsigt. ”Og det ser ud til at holde.”

Men det er specielt muligheden for at få et anlæg, der kan kommunikere direkte med det eksisterede SRO-anlæg, der giver perspektiver.

”Foruden værket her i Hjørring er yderligere fire værker og ni trykforøgerstationer og højdebeholdere koblet op på vores SRO-system. Og så er det jo genialt, at den nye Grundfos ’pakke’ er en fuld styringsenhed, som vi bare kan sætte op ude på vandværket og få signalerne direkte herfra,” fortæller Jan Østergaard. ”Så vi har lagt en brugerflade ind på SRO’en, hvor vi kan logge os på MPC-styringen, uanset hvor i verden vi er via nettet.”

Godt fra start – fremtiden truer
”Det har fungeret perfekt fra starten – som det plejer,” siger Jan Østergaard, der ikke lægger skjul på, at han er meget glad for samarbejdet med Grundfos og Poul Bøgelund Johansen. ”Vi blev virkelig klædt godt på før opstarten. Poul havde arrangeret et kursus for alle på værket, hvor vi med hver vores styringsenhed og et kanongodt kompendium blev trænet i brugen. Vi har jo døgnvagt, så det er vigtigt, at alle føler sig trygge ved det nye anlæg – og det gør vi!”

Nu vil tiden så vise, om Poul Bøgelund Johansens beregnede tilbagebetalingstid på 5-6 år holder stik. Til den tid udløber dispensationen til rensning med aktivt kul. Anlægget skal nedlægges, og nye boringer skal være i drift.

”Vi har fået udpeget tre steder, hvor vi skal lede – rimelig langt fra Hjørring. Jeg tror ikke, det kan lade sig gøre…,” lyder slutbemærkningen fra sektionslederen, der må leve med, at 18 af hans 24 boringer er forurenede med BAM mange år endnu

Man kan håbe, at det fortsat viser sig, at intet er så skidt, at det ikke kan vendes til noget positivt.

Vi får se…

Fakta: Om aktivt kul
Selv de gamle ægyptere brugte aktivt kul til at fjerne lugt og smag fra drikkevand. Aktivt kul fremstilles af organiske materialer – fx kokosnødder, stenkul og tørv – der forkulles. Herved dannes et meget stort antal snævre porrer, som er så snævre, at organiske molekyler ikke kan trænge ind. Derfor udsættes det forkullede materiale for en aktivering med enten kemikalier eller vanddamp og kuldioxid – afhængig af, hvilke molekyler kullet skal bruges til at binde. Under aktiveringen åbnes materialets porrestruktur, og dermed skabes en meget stor overflade, som er udgangspunktet for det naturlige fænomen, der kaldes adsorption – dvs. et partikels evne til at fastholde et molekyle på sin indre eller ydre overflade.

Fakta: Hvad er BAM?
BAM er et nedbrydningsprodukt fra ukrudtsmidlet dichlobenil, der blev solgt under navnene Prefix og Casoron frem til 1996, hvor det blev forbudt. Stoffet udvaskes meget nemt til grundvandet, hvor BAM sammen med atrazin er de hyppigst fundne pesticider.



    Facebook Twitter LinkedIn

Emne:

’Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.’Den sætning vil Jan Østergaard, sektionsleder hos Hjørring Vandselskab, godt skrive under på i dag, men for en halv snes år siden, var det svært for ham at se det positive i situationen.

Sted:

Hjørring

Virksomhed:

Hjørring Vandselskab