Styr på test og godkendelserne på brandsikringen

Overview_TEXT

Beskrivelse

Det er ikke kun på papiret, at alle brandslukningsanlæg fra Grundfos opfylder myndighedernes krav. De store dieselpumper har med 100 % sikkerhed klaret halvanden times brandbekæmpelse på fuld kraft i en prøvestand i Tyskland. Det giver tryghed, når den næsten 100-årige Herning-virksomhed H.J. Christensen vælger pumper til sine projekter.

 

Da brandfolk fra Varde, Esbjerg og Beredskabsstyrelsen den 9. december 2011 satte kursen mod virksomheden RC Plast i Varde, lurede frygten for en storbrand i baghovedet. Knap to et halvt år tidligere gik turen nemlig til samme adresse. Dengang lykkedes det at begrænse en voldsom brand til en enkelt lagerhal, men denne december-dag varslede en 10 kilometer høj røgsøjle om en brand af en hel anden kaliber. Der var ild i 200 tons plastmateriale.

RC Plast brændte stort set ned til grunden. Bygningerne var ikke udstyret med brandslukningsanlæg.

Udgift – eller investering i sikkerhed?
Da projektleder John Poulsen fra H. J. Christensen A/S i Herning i august 2012 fik vvs- og ventilationsentreprisen i forbindelse med genopbygning af Varde-fabrikken, var et sprinkleranlæg stadig ikke på tale. Et godt stykke inde i byggeprocessen ombestemte forsikringsselskabet sig, og nu skulle John Poulsen og hans kolleger dimensionere og levere brandsikring på rekordtid.

”Kravet lød på et skumanlæg, men vi fik tegnet en løsning, som brandmyndighederne kunne godkende uden skum,” fortæller John Poulsen. ”Det betyder meget for økonomien, og vi kan jo mærke, at mange kunder – hvis de kunne - helst vil undgå udgifterne til sprinkleranlæg. Alle håber jo, at der aldrig bliver brug for det.”

Derfor er økonomi altid i fokus, men samtidig er kravet om sikkerhed ufravigeligt. For tænk nu, hvis anlægget skal stå sin prøve – og dumper…

100 % styr på godkendelserne
”Når jeg køber en sprinklerpumpe fra Grundfos, ved jeg med 100 % sikkerhed, at den har været i en prøvestand,” siger projektlederen fra H. J. Christensen, der som en af de 15 DBI-godkendte installatører i Danmark har leveret brandsikring i årevis.

”Jeg har selv overværet den lovpligtige 90-minutters test af dieselpumperne, som Grundfos gennemfører på fabrikken i Wahlstedt i Tyskland. Det giver en god tryghed for mig at vide, at de produkter jeg bruger i mine løsninger kommer både med garanti og certifikat, der beviser, at de fungerer og opfylder de danske brandmyndigheders krav.”

Her kan salgstekniker Anders Nielsen fra Grundfos supplere med, at de sprinklerpumper der bygges på fabrikken i Tyskland har verdens mest omfattende udvalg af brandpumpe-godkendelser. Det har givet Grundfos en stærk international position hvad angår anlæg til brandbekæmpelse både på land og offshore.

Grundfos er konkurrencedygtig
Det er kun få år siden, at Grundfos introducerede sit brede program af sprinklerpumper i Danmark. Både Anders Nielsen og John Poulsen kan konstatere, at det danske pumpe-mærke har vist sig at være konkurrencedygtigt

”Det er ikke fordi, at Grundfos er specielt billigere end andre mærker, men de har styr på tingene,” lyder det fra John Poulsen, der på det seneste har valgt Grundfos-løsninger til flere større projekter. ”De har nok en lidt bedre service end andre spillere på markedet, og det er nemt at handle med dem. Når jeg ringer til Anders om et eller andet, går der ikke mange minutter, før jeg har et svar.”

Løsningen til RC Plast
I sagen fra Varde anbefalede Anders Nielsen, at John Poulsen valgte en løsning, der omfattede en Grundfos NKF125 – 250/242 dieselpumpe komplet leveret med styring og en Grundfos NKF125 – 250/237 el-pumpe uden styring. Begge sprinklersystemer har en kapacitet på 5.000 l/min med et tryk på 7.5 bar.

En trykholdepumpe model Grundfos CR5-16 holder systemet i gang, og såvel opstart, indregulering og instruktion er en del af entreprisen ligesom også den efterfølgende servicering af dieselsystemet er det.

Med i prisen: Levering på rekordtid!


    Facebook Twitter LinkedIn

Emne:

”Kravet lød på et skumanlæg, men vi fik tegnet en løsning, som brandmyndighederne kunne godkende uden skum,” fortæller John Poulsen.

Sted:

Herning

Virksomhed:

H. J. Christensen A/S