NordvestBO Holstebro

Overview_TEXT

Beskrivelse

Sparekrav fører til større tryghed i boligforening

I jagten på besparelser har NordVestBO i Holstebro ladet Grundfos tjekke alle boligselskabets større pumper. Det har ført til energibesparelser og en serviceaftale for alle selskabets spildevandspumper, hvilket betyder, at inspektør Jens Pinholt nu sover roligt om natten.

Det er godt et år siden, at Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro og Arbejdernes Andelsboligforening i Struer slog sig sammen og blev til NordVestBO. Man havde forinden haft fælles drift i 10 år, og sammenlægningen var et af midlerne til at bidrage til de besparelser på 1,5 mia. kroner, som den almene boligsektor er pålagt inden 2020.

Andre besparelsesmuligheder undersøges løbende, men med vanlig nordvestjysk omhu, er der allerede sparet og effektiviseret i de to boligselskaber. Men service salgsingeniør Thomas Kvistgaard Krarup fra Grundfos havde en idé.

Hvad kan betale sig?
”Thomas forslog, at vi fik lavet et Enegy Check på cirkulationspumper i 24 af vores afdelinger,” fortæller inspektør Jens Pinholt fra NordVestBO. ”Det betød, at hver enkelt pumpes tilstand, energiforbrug og effektivitet blev registreret og sammenlignet med, hvor meget vi ville kunne spare ved at udskifte til en ny, energibesparende pumpe. På den baggrund besluttede vi, at alle pumper, der kunne erstattes med nye med en tilbagebetalingstid på under syv år, skulle skiftes.” 

Jens Pinholt understreger, at det ikke kun er de kontante energibesparelser, der betyder noget for NordVestBO. ”Vores hovedbestyrelse har en stærk vision om en mere grøn profil, og her sender udskiftningen til energibesparende pumper et klart signal om, at vi tager ansvar.”

Et Grundfos Energy Check er gratis, men Holstebro-inspektøren er ikke bange for, at tilbuddet er et camoufleret salgstrick. ”Jeg har stor tillid til Grundfos. Vi har pumper af flere forskellige fabrikater installeret, men de er alle målt og evalueret helt neutralt.”

Når problemerne er skjult
Jens Pinholt har også stor tillid til den serviceaftale, der blev resultatet af en grundig fælles gennemgang af boligselskabets 44 installationer til dræn- og spildevand.

”Er der hul i taget, ser vi det straks og skynder os at få det lappet. Det er sværere med alt det, der befinder sig i det skjulte i fx brønde. Så jeg var da ærlig talt ofte lidt utryg, når det styrtede ned, og jeg ikke vidste, om pumperne ville kunne klare det,” siger inspektøren, der derfor valgte at tage eftersyn og overvågning af spildevandsinstallationerne op til revision. 

”Vi har tidligere ladet lokale elinstallatører og kloakmestre tage sig af de årlige inspektioner – hver for sig. Og når vi fik en sms-alarm, var det den af specialisterne, der havde vagt, som kørte ud – måske for at konstatere, at det var en anden fagspecialist, der var brug for eller for at opdage, at det bare var midlertidig høj vandstand som følge af styrtregn, der havde udløst alarmen. Vi brugte faktisk mange penge på den konto,” fortæller Jens Pinholt, som derfor så perspektiver i at lade Grundfos overtage service og inspektion af alle boligselskabets 44 dræn- og spildevandspumper.

Overvåget fra Bjerringbro
Jens Pinholt havde særlig fokus på især tre store brønde. ”De er placeret lige op af kældrene i nogle af vores  boligejendomme, og oversvømmelse vil medføre ødelagte pulterrum. Det må simpelthen ikke ske,” siger inspektøren med tilsvarende uheld som følge af driftssvigt i tydelig erindring. 

Ansvaret for pumpernes drift er nu lagt i hænderne på Serviceafdelingen hos Grundfos, der har installeret Grundfos Remote Control i
de tre brønde.

”Det betyder, at vi nu kan følge med i pumpestationernes drift fra Bjerringbro,” forklarer Thomas Kvistgaard Krarup. ”Får vi en alarm, kan vi se, hvad det er, der har udløst den. Er der forhøjet vandstand i brønden, sammenholder vi det fx med vejret på stedet. Måske er det et lokalt skybrud, så vandstanden snart vil falde igen, og vi sparer udgifterne til et udkald. Men er der andre årsager, sender vi straks besked til vores servicepartnere i området.”

Tryghed
”Grundfos har ekspertisen til at se tingene i en helhed – det handler ikke kun om et pumpetjek. Tænk, hvis mekanikeren kun vidste noget om dækkene på din bil,” argumenterer Jens Pinholt, der også føler stor tryghed ved altid at kunne kontakte Grundfos Support, hvis der er spørgsmål. ”Jeg kan altid få kontakt til en servicetekniker, der har været her, som kender vores installationer, og som vi er på fornavn med.”

Afslutningsvis siger Jens Pinholt, at han er glad for de Grundfos-rapporter, som ligger til grund for boligselskabets beslutninger. Rapporternes anbefalinger kan direkte skrives ind i udbud, og de kan bruges til langsigtede investeringsplaner for de enkelte afdelinger. Med de årlige servicerapporter i hånden kan boligselskabet desuden dokumentere, at installationerne vedligeholdes og fungerer. Det har været afgørende i en forsikringssag, hvor pumpesvigt var årsag til oversvømmelse i en ejendom med installationer fra flere brugere.

Pumpesvigt, der ikke længere er en frygt, som holder den vestjyske inspektør vågen om natten. 

Yderligere oplysninger: 

Thomas Kvistgaard Krarup
Service Salgsingeniør

Grundfos Service Project
Mobil 5172 6079
thkvistgaard@grundfos.com

Emne:

I jagten på besparelser har NordVestBO i Holstebro ladet Grundfos tjekke alle boligselskabets større pumper

Sted:

Holstebro

Virksomhed:

Holstebro

Related Products_TEXT