Group Purchase

Kontorelev med speciale til Grundfos Group Purchasing

Hvad er Grundfos Group Purchasing?

Group Purchasing er Grundfos koncernens globale indkøbsfunktion, som har base primært i Danmark og Ungarn, hvor hovedparten af de i alt ca. 130 medarbejdere er placeret. De resterende medarbejdere er placeret i forbindelse med vores produktionsselskaber globalt.

Group Purchasing har ansvaret for at finde, vedligeholde og udvikle et tilstrækkeligt antal globale, regionale og lokale leverandør, på en effektiv måde, for at støtte GRUNDFOS’ mål. Dette gøres ved at have fokus på kvaliteten, leveringssikkerheden og den totale pris for de varer og serviceydelser vi køber. Vi arbejder i globale og regionale teams på tværs af landegrænser og fabrikker. 


Inden for Group Purchasing har vi forskellige funktioner. Sourcing Management har ansvaret for at finde leverandører og etablere og forhandle kontrakter. Supplier Account Management beskæftiger sig med at udvikle relationer og samarbejder med vores leverandører og følge op på performance. Dette omfatter alt sammen leverandører af komponenter eller materialer, som indgår i vores produktion, og det gøres i tæt samarbejde med vores fabrikker. 

Derudover har vi også kolleger, som arbejder med Indirekte Indkøb. Dette er varer eller ydelser, som efterspørges i alle områder af vores organisation og som ikke indgår i produktionen af Grundfos produkter, pumper. Purchasing Excellence arbejder med udvikling af indkøbsprocesser og værktøjer, som vores funktion benytter sig af i hverdagen.

Som elev i Group Purchasing skal man:

  • have lyst til at arbejde selvstændigt og få nye udfordringer
  • kunne tage ansvar for egne opgaver
  • arbejde systematisk og kunne lide analytiske opgaver
  • være opsøgende og løsningsorienteret
  • have gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • være service-minded
  • have gode engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt
  • IT kundskaber og flair for både at skabe kendskab til samt bruge forskellige IT systemer


Som elev i Group Purchasing får man:

  • egne selvstændige opgaver og muligheder, som du også selv kan være med til at skabe
  • mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt
  • bred kontaktflade på tværs af organisationen i både Danmark og udlandet
  • et rart arbejdsmiljø med gode kolleger

Typiske arbejdsopgaver for en elev i Group Purchasing:

Som elev indgår man som en naturlig del af hverdagen og vil i løbet af perioden arbejde sammen med en række forskellige kolleger om opgaver forbundet med både procesudvikling, leverandør udvikling, kontrakter og forhandlinger. Man vil også som elev selvstændigt få ansvar for opgaver, som understøtter disse aktiviteter.

Typiske opgaver, som eleven deltager i:

  • ansvar for egne indkøbskategorier på lige fod med andre Indkøbs assistenter
  • oprettelse og vedligeholdelse af data i SAP (IT system)
  • løbende oprydning i data
  • vedligehold af øvrige data og informationer
  • deltagelse i leverandørmøder
  • opfølgning på leverandør performance
  • deltagelse i forberedelser og forhandlinger
  • opdatere scorecards
  • daglig kommunikation med leverandører
  • forbedring af data kvalitet globalt
  • supportere Grundfos selskaber med procesforbedringer
  • deltagelse i netværk for assistenter og superbrugere
  • planlægge og deltage i intern uddannelse og træning