Værktøjsmager

Værktøjsmager

Jimmi Christensen, værktøjsmagerlærling

Da jeg skulle vælge uddannelse, søgte jeg på nettet, og her fangede værktøjsmager min opmærksomhed. Det lød interessant. Man får mulighed for at starte på et projekt og følge det helt til slutningen.

Udfordringer
Jeg kan få et emne, som udviklingsfolkene gerne vil have lavet, og så er det min opgave at bygge et værktøj, som man kan bruge til at fremstille emnet. Jeg er med i alle processerne – hvilke værktøjer skal bygges, hvordan skal de se ud, hvordan får vi dem til at se sådan ud? 

Teori og praksis
Der er en god blanding af teori og praksis på uddannelsen. Jeg lærer at programmere CNC, men jeg kan også blive bedt om at reparere et ødelagt værktøj. Så gælder det om at bruge sine håndværksfærdigheder, for det er i høj grad præcisionsarbejde at bygge eller genopbygge et værktøj. 

Når jeg er udlært 
Jeg vil gerne være en god værktøjsmager og have et godt job et sted, hvor jeg kan lide at være. Det kunne sagtens være Grundfos, for her er der mange muligheder for at få varierede opgaver og selv få ansvar for opgaver. Der er styr på tingene her, for eksempel sikkerheden, og der er mange tilbud til medarbejderne, så det er en rigtig god arbejdsplads, hvor jeg gerne vil lægge mine kræfter.

Om uddannelsen

Grundforløb
Afhængig af dine kompetencer, kan grundforløbet vare fra 10 til 60 uger. 

Hovedforløb
Når du har gennemført grundforløbet og har indgået uddannelsesaftale med Grundfos, kan du gå i gang med hovedforløbet.

Hvor kan jeg tage uddannelsen?
Skive Tekniske Skole er nærmeste uddannelsessted. 

Kan jeg læse videre? 
Du kan videreuddanne dig til produktionsteknolog, maskinmester eller værktøjstekniker.

SU og løn? 
Mens du tager dit grundforløb, kan du få SU. Under hovedforløbet får du lærlingeløn. Lønnen vil stige løbende gennem din uddannelse, og du får udbetalt løn, både når du er ude i praktik, og mens du er på skoleophold.

 

Hvor lang tid tager uddannelsen?

4 år – heraf 60 uger på skole .

Uddannelsens varighed er angivet i skoleår a 40 uger. Grundforløbet kan variere fra 10-60 uger.

Hvornår skoleopholdene på hovedforløbet placeres, kan desuden være individuelt for den enkelte skole.

Læs mere om uddannelsen på ug.dk

Værktøjsmager
indhold-480-vores-uddannelser-2

Mød vores ambassadører

Her kan du møde nogle af vores lærlinge og elever og finde ud af, om en uddannelse på Grundfos er det rigtige valg for dig.

Mød vores dygtige lærlinge og elever