Ansøgning

To årlige ansøgningsvinduer

Vi slår løbende diverse studenterstillinger op i vores jobbank. Vi har derudover to årlige perioder, hvor vi tager imod uopfordret ansøgninger til praktikophold, studentermedhjælperstillinger og projektsamarbejder. Derefter bliver opslagene lukket ned, og ansøgere vil få besked, om vi har mulighed for at tilbyde en plads her. Vi vil beholde din ansøgning i op til et år, såfremt vi skulle få mulighed for at tilbyde dig en plads. Vi tager desværre ikke imod uopfordrede ansøgninger uden for de to fastlagte perioder.

Du kan ansøge uopfordret til praktikophold, studentermedhjælperstillinger og projektsamarbejder inden for følgende 10 forskellige tracks, som du kan finde i jobbanken, når der er åbnet for ansøgninger:

  • Engineering: Electrical
  • Engineering: Mechanical
  • Engineering: Production/Quality
  • Natural Science
  • IT/Software
  • Innovation/Business development
  • Legal/Finance
  • SCM/Lean/Logistics/Purchase
  • HR/Corporate Communication/CSR
  • Marketing/Sales

Bemærk venligst, at vi kun modtager ansøgninger, som er udfyldt elektronisk via vores online system. I systemet vil du blive bedt om at indtaste oplysninger om dig selv samt vedhæfte CV, ansøgning og eventuelle relevante dokumenter såsom karakterudskrift. Vi anbefaler at gøre din ansøgning så specifik som muligt. I perioden, hvor vi tager imod upfordrede ansøgninger, kan du læse mere om de forskellige tracks i de specifikke stillingsopslag i vores jobbank.

Ansøgningsvinduet vil være åbent i nedenstående perioder.

Ansøgningsvinduer