Corona-tiltag - Vi er stadig tilgængelig

corona

Kære kunde og samarbejdspartner     

I den vanskelige situation, verden befinder sig i, kan det ikke undgås, at vi også hos Grundfos oplever afbrydelser i forsyningskæden og enkelte vanskeligheder med at levere til tiden (læs yderligere her). 

Vi har derfor tidligt i forløbet oprettet en taskforce, der overvåger situationen og kan finde alternative løsninger, der kan begrænse enhver indflydelse, som situationen kan have på vores sædvanlige serviceniveau.

Vi er kun et opkald væk
Netop i den nuværende situation er det vigtigt for os at fastholde et stabilt og højt serviceniveau. Hjemmearbejdspladserne er for længst etableret, og både kundeservice, logistik og teknisk support sidder klar for at give dig råd og vejledning som altid. Så ring, chat og mail os endelig – vi er her for det samme!

Sikkerhed for både dig og os
Vores serviceteknikere kører fortsat ud for at servicere dine anlæg og tager naturligvis alle nødvendige forholdsregler. Det betyder, at vi sørger for at holde afstand og høj hygiejne, når vi besøger dig. Står du og din kunde i en særlig følsom situation, finder vi sammen en god løsning på vores besøg.

Alle spørgsmål er velkomne
Har du spørgsmål eller har du bekymringer i forhold til specifikke tilbud og ordrer, skal du endelig række ud – hellere en gang for meget, end en gang for lidt. Du finder alle kontaktinformationer her 

Genvej til svar og viden
Mens du arbejder på distancen, kan du gribe muligheden og bruge nogle af vores digitale værktøjer som fx MyGrundfos, webinarer og gratis kurser via Ecademy. Du finder et komplet overblik over alle vores værktøjer her.

Pas rigtig godt på dig selv!