Grundfos leverandørpris går til Magnequench

08. juni 2018

Grundfos leverandør pris går til Magnequench

Vinderen af den årlige Grundfos leverandørpris er fundet. I år går prisen til Magnequench, som er en del af virksomheden Neo Performance Materials. Magnequench sikrer høj kvalitet og innovation inden for magnetteknologi.

Dette års vinder leverer magneter af høj kvalitet til brug i vores mest innovative produkter som eksempelvis vores ALPHA-cirkulationspumper. Magnequench er førende inden for avancerede materialer til en bred vifte af teknologiske applikationer på tværs af mange sektorer.

- Vi har et meget åbent og tillidsfuldt partnerskab og samarbejde. Magnequench er en dokumenteret stærk virksomhed hvad angår omkostninger, kvalitet, leveringsevne og bæredygtighed. Én af virksomhedens stærke sider er at supportere os i vores forskningsaktiviteter, der skal forbedre vores produkters ydeevne, siger Klavs Hornum, Group Vice President, Group Purchasing, Grundfos.

Derudover sikrer virksomheden, at de råmaterialer, den leverer, opfylder vores miljøkrav. Den har hjulpet os med teknologiudvikling og leverer materialer, der forbedrer vores produkter.

- Prisen er meget betydningsfuld og det er en stor ære at modtage den. Grundfos og Magnequench deler nogle af de samme værdier og fokuserer begge fokus på bæredygtighed og kvalitet. Vi har arbejdet sammen i mere end tyve år og vi ønsker at bygge videre på dette stærke langvarige samarbejde, udtaler CEO and President hos Neo Performance Materials, Geoffrey R. Bedford.