Grundfos LIFELINK’s bæredygtige løsning hædret på Rio+20

21. juni 2012

Grundfos LIFELINK’s bæredygtige løsning hædret på Rio+20

Grundfos oplyser med stolthed, at Grundfos LIFELINK er udpeget til Sustainia100, en prestigefuld liste over bæredygtige løsninger på verdens miljøudfordringer, udvalgt af en prominent bestyrelse, der bl.a. tæller Arnold Schwarzenegger og Gro Harlem Brundtland.

- Denne nominering tydeliggør, at der er plads til virksomheder som Grundfos LIFELINK, der gennem anvendelse af innovativ teknologi fokuserer på langsigtet bæredygtighed og sikkert vand. Sikker adgang til rent vand er et af de første skridt ud af fattigdom, og derfor kan Grundfos LIFELINK’s løsninger danne grundlag for bæredygtig udvikling for nogle af de fattigste mennesker i verden, siger Peter Todbjerg Hansen, Managing Director for Grundfos LIFELINK.

Grundfos LIFELINK systemet er specielt designet til at levere bæredygtig forsyning af rent vand i både by- og landområder i udviklingslande. Løsningen består af gennemprøvet pumpeteknologi drevet af solenergi samt en innovativ serviceplatform med automatisk betalingssystem og fjernovervågning. Grundfos LIFELINK har opereret i Kenya siden 2009 og givet 100.000 mennesker adgang til rent vand. Nu udvider virksomheden sine aktiviteter i Afrika og Asien.

- Jeg er meget begejstret og føler mig inspireret af det, og det er et klart bevis på, at vores mission er mulig. At vi har den rette ammunition til at klare udfordringen. At vi har dét, der skal til for at skabe sjove og attraktive samfund uden at ødelægge vores klode, siger Arnold Schwarzenegger, Honorary Chair of Sustainia.

Anerkendelse af eksisterende løsninger til bæredygtige samfund
Løsninger fra 56 lande spredt over seks kontinenter er samlet i Sustainia100, som er en komplet guide til innovative og skalerbare løsninger, der kan hjælpe med at skabe bæredygtige samfund. Sustainia100 bygger udelukkende på færdige og tilgængelige løsninger og er et konkret værktøj til fagpersoner, der arbejder med bæredygtighed – fra politikere til topchefer – som er engageret i at skabe attraktive og bæredygtige samfund.
­

- Det er en verdensomspændende og fælles opgave at bevare Jorden for fremtidige generationer. Sustainia100 viser, at der siden den første verdenskonference, Earth Summit i 1992, over hele verden er udviklet løsninger og innovative produkter for at tackle denne udfordring. Vi er nødt til at gøre flere mennesker opmærksomme på disse løsninger og inspirere flere mennesker til at handle. Med Sustainia100 er der ingen undskyldning for ikke at vælge en bæredygtig vej til fremtiden. Løsningerne er der allerede. Klar til at blive brug, siger Gro Harlem Brundtland, tidligere statsminister i Norge og medlem af Ældrerådet.

Mere om Grundfos LIFELINK
http://www.grundfoslifelink.com

Mere om Sustainia
http://www.sustainia.me/


    Facebook Twitter LinkedIn