Grundfos får pris for bedste miljørapportering

30. oktober 2002

Grundfos får pris for bedste miljørapportering

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Dagbladet Børsen har tildelt Grundfos diplomet for bedste miljørapportering 2002. Prisoverrækkelsen fandt sted på en konference om ikke-financielle regnskabsinformationer på Hotel d’Angleterre i København onsdag.

I begrundelsen betegnes koncernmiljørapporten fra pumpevirksomheden som ”fremragende”. ”Grundfos har vist, hvor enkelt og overskueligt man kan rappor-
tere om de resultater, som virksomheden har opnået med sit miljøarbejde hos kunder, medarbejdere, samfundet og økonomisk”, hedder det.

Koncernmiljørapportens struktur er bygget op omkring Business Excellence-modellen. Den karakteriseres som ”original og gennemtænkt” og giver ifølge begrundelsen hurtigt læseren ”en god og dækkende indsigt i sammenhængen mellem mål, indsats og resultater”.

Det fremgår bl.a. af koncernmiljørapporten, at Grundfos har stor succes med at tænke bæredygtighed og miljøhensyn ind i produkterne allerede i udviklings-
fasen. Nyudviklede produkters energiforbrug under driften er reduceret med helt op til 57 procent i forhold til de produkter, de afløser, og forbruget af materialer til fremstillingen er op til 17 procent mindre.

Samtidig med tildelingen af diplomet blev Grundfos’ koncernmiljørapport indstil-
let til den europæiske pris, ESRA (European Sustainability Reporting Award) i kategorien ”bedste miljørapport”. Den europæiske pris uddeles af revisororga-
nisationer fra 16 lande i Amsterdam 11. april 2003.


    Facebook Twitter LinkedIn