Grundfos og Sydkorea sætter fokus på bæredygtighed

14. maj 2012

Grundfos og Sydkorea sætter fokus på bæredygtighed

Danmark og Sydkorea er enige i vigtigheden af bæredygtighed. Det kan man se på EXPO 2012, hvor 800.000 forventes at lægge vejen forbi den danske pavillon. Deriblandt det danske kronprinsepar.

Sydkorea og Danmark er ikke lande, man normalt sammenligner, men begge lande har høje ambitioner, når det gælder bæredygtighed og energibesparende løsninger.

Den 12. maj åbnede EXPO 2012 i Sydkorea. Temaet er ”Det levende hav og kyst”, og her vil de høje ambitioner få frit spil i løbet af de dage Grundfos er med på den danske pavillon.

Group Senior Vice President og Regional Managing Director i Asia Pacific, Poul Due Jensen forklarer:

- Det er en stor ære for Grundfos at være en del af dette års EXPO i Sydkorea. Grundfos stræber konstant efter at være på teknologisk forkant med innovative løsninger, der sparer både vand og energi, og sammen med sydkoreanerne kan vi virkelig få sat fokus på de nye bæredygtige muligheder.

Et indblik i fremtidens teknologi
Danmark og Sydkorea har allerede formået at skabe store bæredygtighedsprojekter sammen. Det skete, da Grundfos og Samsung C&T i oktober 2011 underskrev en fælles aftale, Global Green Cooperation Agreement, om at bruge samt udvikle innovative og bæredygtige produkter til moderne byggeri.

Men derfor er det stadig vigtigt, at Grundfos er med, hvor det sker:
- EXPO er et fantastisk, ikke-kommercielt sted at mødes på tværs af kulturelle barrierer og se, hvad der bliver skabt inden for teknologi, arkitektur og design. Det er på verdensudstillingen, man får det første indblik i fremtiden, og det er kun naturligt for os at være en del af denne internationale udveksling af idéer, siger Coorperate Brand Director i Grundfos, Kim Klastrup.

800.000 plus en kronprins
EXPO 2012 varer frem til august. Ud af de næste 90 dage vil 15 være reserveret til Grundfos. 800.000 forventes at besøge den danske pavillon. Blandt andet kronprinseparret, som var med til den officielle åbning den 12. maj.

- Vi er meget begejstrede over muligheden for at præsentere en løsning på verdens knappe drikkevandsressourcer. Vi mener, at vores produkt er en del af fremtidens teknologi. Det er også altid særligt, når Kronprinseparret deltager, fordi de er med til at skabe ekstra opmærksom og understøtte det, vi står for som virksomhed, siger Poul Due Jensen.

 


    Facebook Twitter LinkedIn