Grundfos skal træne kinesiske borgmestre

27. november 2014

Grundfos skal træne kinesiske borgmestre

Som del af en ny hensigtserklæring om strategisk samarbejde, deltager Grundfos i et dansk træningsprogram for kinesiske borgmestre.

For at promovere grøn vækst under Kinas urbaniseringsproces, og for at byernes borgmestre får en bedre forståelse for den avancerede danske erfaring, har China Association of Mayors og Grundfos (China) Holding co., Ltd. underskrevet en hensigtserklæring om strategisk samarbejde. Humphrey Lau, Group Senior Vice President og CEO for Grundfos Kina og Cui Hengde, Secretary General of China Association of Mayors repræsenterede de to parter og underskrev erklæringen på Diaoyutai State Guesthouse den 27. november 2014. Samme dag mødtes Grundfos’ CEO, Mads Nipper, med Tao Siliang, Executive Vice President of China Association of Mayors for at overvære underskriftsceremonien.

- Jeg er helt sikker på at de kinesiske borgmestre kan drage stor nytte af træningsprogrammet – både i klasselokalet og på virksomhedsbesøg, som omhandler energibesparelse og vand agendaen, sagde Tao Siliang.

Erklæringen beskriver hvordan China Association of Mayors og Grundfos vil starte et træningsprogram for kinesiske borgmestre i Danmark. Træningen kommer til at fokusere på energibesparelse og emissionsreduktion, grøn byplanlægning, osv. Målet er at styrke kinesiske by-lederes generelle forståelse af bæredygtig udvikling og at promovere metodisk urbaniseringsudvikling i Kina.

- I Grundfos er vi meget engageret i Kina, og det er et stort privilegium at skulle samarbejde med China Association of Mayors på langt sigt og dermed give vores konsistente bidrag til grøn vækst i de kinesiske byer, sagde Grundfos Group President, Mads Nipper.

Diplomatiske relationer styrket gennem fotografier

Den nye hensigtserklæring følger op på en anden aftale fra tidligere på året.
For at fejre 65 års jubilæet for etableringen af de diplomatiske relationer mellem Kina og Danmark, blev de to lande enige om at organisere en række aktiviteter med navnet ”Chinese and Danish Cities in the eyes of Photographers” under temaet bymæssig bæredygtighed. Udvalgte billeder bliver publiceret og udstillet i 3-5 byer i begge lande.

Den 24. april 2014 overværede Xi Jinping, President of China, og Dronning Margrethe II at denne hensigtserklæring blev underskrevet i Beijing af Executive Vice President of China Association of Mayors, Tao Siliang og Vice Chairman of Local Government Denmark samt borgmesteren for Rudersdal kommune, Jens Ive.


    Facebook Twitter LinkedIn