Grundfos slutter sig til 2030 World Resources Group

21. januar 2016

Grundfos slutter sig til 2030 World Resources Group

Den globale vandkrise fremhæves som et af fremtidens største problemer. Grundfos slutter sig til et internationalt samarbejde for at byde ind med viden og erfaring i bekæmpelsen af vandrelaterede problemer.

The 2030 Water Resources Group (2030 WRG) har netop accepteret et nyt medlem i sine rækker. Verdens største pumpeproducent, Grundfos, har sluttet sig til det private-offentlige-civile samarbejde.

- Vi er meget glade for at have Grundfos ombord. De bidrager globalt til samfundet med banebrydende, nye teknologier. Den private sektor er en stor kilde til innovation og god praksis, som kan øge effektiviteten af vandforbruget. Ved at samarbejde med regeringen, civilsamfundet og andre interessenter, kan den private sektor tilbyde supplerende viden, erfaring, indsigt og magt til at adressere problemer med forvaltningen af vandresurser, siger Peter Brabeck-Letmathe, formand for 2030 WRG Governing Council og formand for bestyrelsen i Nestlé.

Blandt medlemmerne i 2030 WRG er blandt andre the World Economic Forum, the International Finance Corporation, the World Wildlife Fund og firmaer som Nestlé og Coca Cola, såvel som multilaterale organisationer som schweiziske og svenske udviklingssamarbejder.

Grundfos har en stærk tradition for udvikling af vand- og energieffektive løsninger, så som soldrevne pumper og effektive vandbehandlingssystemer.

Vand bliver gentagende fremhævet som et af de største problemer verden står overfor. For andet år i træk har The World Economic Forum identificeret vandkrisen som den største globale trussel for de kommende år i deres Global Risks Report. Og det er et emne af der står aller øverst på dagsordenen under World Economic Forum's årlige møde i Davos, Schweiz i disse dage.

- 2030 WRG adresserer et af de vigtigste og mest presserende problemer i nutidens verden, og nu er tiden inde til at gå fra dialog til accelererende forandring. Vand er essentielt for vores overlevelse, produktion af mad og virksomheders vækst. Vi er dedikerede til at arbejde hen mod en mere bæredygtig fremtid, der er til lige stor fordel for vores medarbejdere, samarbejdspartnere og for samfundet, siger CEO hos Grundfos, Mads Nipper.

Udover at udvikle vand- og energieffektive løsninger, har Grundfos også et mål om at reducere sit samlede vandforbrug med 50 procent i forhold til forbruget i 2008 inden 2025.


    Facebook Twitter LinkedIn