I tørkeramte USA hjælper soldrevne pumper landmændene

13. august 2012

I tørkeramte USA hjælper soldrevne pumper landmændene

Grundfos-løsninger er med til at lette arbejdet for de mange landmænd og kvægfarmere i det tørkeplagede land.

Indtil videre har 2012 været det varmeste år, der nogensinde er blevet registreret i USA, og varmen har tæret på produktionen af vigtige afgrøder, der bruges til blandt andet foder. Derfor har den amerikanske regering erklæret helt op mod en tredjedel af landets distrikter for katastrofeområder.

De fleste tab af afgrøder forekommer på landbrug, der er afhængige af regnvand. Mange landmænd og kvægfarmere overlever imidlertid tørken takket være flere vigtige Grundfos-produkter.

Soldrevne pumper får arbejdet gjort
SQFlex-solenergiprodukter er for eksempel meget populære i Texas og New Mexico. For eksempel er Grundfos' partner i Amarillo i Texas den førende sælger af SQFlex på landsplan.

- Langsomt men sikkert ser jeg, at flere og flere solpaneler erstatter den gamle vestlige vindmølleteknologi, siger Trevor Lain, der er Grundfos' distriktssalgschef for Groundwater i den sydlige og vestlige del af USA.

I en stat med masser af sol, men hvor der er vandknaphed, er det ikke svært at forstå, hvorfor SQFlex er så værdsat. Det er en miljøvenlig vandforsyningsløsning med en permanent magnet-motor, der muliggør effektiv brug af naturens energi. SQFlex er perfekt til vandfattige områder med upålidelig energiforsyning. Den har solpaneler og vindturbiner, der tilpasser sig ethvert områdes vejrforhold.

- I tørkeperioder, der er så slemme som dem, vi oplever i år, udtørrer og forsvinder de eksisterende forsyninger af overfladevand, fortæller Alan Bixler, der er produktspecialist inden for vandsystemer hos Grundfos Nordamerika.

- Små vandløb og vandhuller på landbrug – der ofte anvendes til vanding af græsarealer til dyr – er ikke længere tilgængelige vandkilder, tilføjer han.

Landmænd og kvægfarmere er derfor tvunget til at flytte deres dyr til områder med overgræsning eller reducere størrelsen på deres flokke, forklarer Alan Bixler.

Perfekt til fjerntliggende områder
I mange tilfælde er det desuden ikke muligt at få strøm fra elnettet på disse græsgange, fordi prisen på energi i fjerntliggende områder er ekstremt høj. Det er blandt andet det, der gør den soldrevne SQFlex til sådan en god løsning.

- Hvis der kan bores en brønd i nærheden af græsgangen, kan der installeres et SQFlex-system, der straks vil fremskaffe vand uden hjælp fra en forsyningsvirksomhed. Dette gør landmanden i stand til bedre at styre brugen af sin græsgang for at reducere eller lette overgræsning og tage sig af sine dyr. Eftersom SQFlex bruger solpaneler som energikilde, skal der ikke løbende betales for energi efter den oprindelige investering, siger Alan Bixler.

Texas er typisk blandt de tørreste stater i USA. Sidste år oplevede 97 procent af staten ekstreme eller usædvanlige tørkeforhold – og i år er situationen værre.

Men også andre steder i landet er mange andre Grundfos-produkter med til at lette landmændenes arbejde for at håndtere varmen og tørken. Disse produkter omfatter CRFlex, MP1, Peerless' lodrette turbinepumper og dykpumper.

 


    Facebook Twitter LinkedIn