Koncernchef Carsten Bjerg forlader Grundfos

13. december 2013

Grundfos’ koncernbestyrelse har i dag orienteret medarbejderne om, at koncernchef Carsten Bjerg har indgået en aftrædelsesaftale med Grundfos, og at der er sat en rekrutteringsproces i gang for at finde en ny koncernchef.

- Carsten Bjerg har ydet en stor indsats for Grundfos i 16 år, hvilket vi takker ham for. Grundfos har et stort uudnyttet vækstpotentiale, og vi er ikke tilfredse med virksomhedens nuværende nøgletal og udvikling. Derfor har vi efter nøje overvejelse besluttet os for at finde en ny topleder til Grundfos, forklarer Grundfos’ koncernbestyrelsesformand Jens Moberg.

Indtil en ny koncernchef er udpeget, vil bestyrelsesformand Jens Moberg, indgå i ledelsen af Grundfos sammen med koncerndirektør Søren Ø. Sørensen og koncerndirektør Lars Aagaard.

Grundfos er verdens største producent af cirkulationspumper og har 80 selskaber i 60 lande. Omsætningen var i 2012 på 22,6 milliarder kroner. Globalt er der over 18.000 medarbejdere. Hovedsædet er beliggende i Bjerringbro, hvor det hele startede tilbage i 1945.

Yderligere oplysninger: Koncernkommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted.

M: 30525020, T: 87501400, E: kskibsted@grundfos.com


    Facebook Twitter LinkedIn