WaterAid går sammen med Grundfos for at tage fat på den globale vandkrise

WorldAid

15. september 2016

Den internationale velgørende organisation WaterAid og Grundfos har annonceret en ny, femårig samarbejdsaftale. Partnerskabet vil give vand til flere mennesker verden over.

WaterAid og Grundfos deler visionen om at hjælpe med at sikre vand til udviklingslandene og om at nå ud til alle med rent vand inden 2030.

Grundfos vil hjælpe WaterAid ved at rådgive om brug og vedligehold af vores vandsystemer i nogle af verdens fattigste samfund. Men samarbejdet skal  også dreje sig om sammen at finde innovative løsninger til at sikre at  de samfund, vi arbejder med, får en varig forsyning af rent vand.

- Vi er meget glade for at komme til at arbejde sammen med Grundfos om at finde nogle innovative løsninger der kan sikre vand og sanitet til  nogle af verdens fattigste samfund. Samarbejdet vil betyde at flere  mennesker verden over får adgang til rent vand til en overkommelig pris  og på en bæredygtig måde ved brug af systemer drevet af solenergi og  andre innovative, vedvarende teknologier, siger Barbara Frost, WaterAids Chief Executive.

På verdensplan har 663 millioner mennesker  stadig ikke adgang til rent vand og mere end 2,4 milliarder har ikke  adgang til basal sanitet, med rystende resultater til følge. Hver dag  dør næsten 1.000 børn under fem år af diarresygdomme, grundet manglen på disse basale fornødenheder.

- Vores vandteknologi kan gøre en reel forskel ved at bringe vand til mennesker alle steder. Vi har den  nødvendige hardware og viden til at afhjælpe nogle af de alvorlige vandproblemer, som verden står overfor. Vi må derfor tage et ansvar og  arbejde for at løse disse udfordringer. Sammen med WaterAid kan vi gøre  brug af hinandens kompetencer og nå ud til flere mennesker med vand,  siger Mads Nipper, CEO og Group President for Grundfos.

Udover at hjælpe med at sørge for rent vand til nogle af verdens fattigste  samfund, vil WaterAid og Grundfos arbejde sammen om at advokere for  universel adgang til vand inden for de næste 14 år som del af løftet fra FN’s nye Sustainable Development Goals.


    Facebook Twitter LinkedIn Technorati