Installatører og servicepartnere

Kære Grundfos-kunde

Vi vil gerne informere dig om en sikkerhedsrisiko og bede om din øjeblikkelige hjælp.

På baggrund af vores egne undersøgelser er vi nået til den konklusion, at du muligvis har produkter på lager eller i brug, som under en række omstændigheder kan udgøre en risiko for elektrisk stød under drift.

De pågældende produkter er produceret fra uge 1, 2017, til og med uge 2, 2018, og det drejer sig om:

  • Grundfos UNILIFT AP 12, 1-FASET
  • Grundfos UNILIFT AP 35, 1-FASET
  • Grundfos UNILIFT AP 50, 1-FASET

Grundfos har vurderet, at ovenstående pumper kan udgøre en risiko for elektrisk stød under installation eller ved anvendelse til mobile applikationer.

Pumper, der allerede er installeret i faste installationer, vurderes at være sikre til fortsat brug.

Til højre på denne side er der links til listen over berørte produkter og vejledningen i at identificere dem. Der er også en liste med spørgsmål og svar, som indeholder yderligere oplysninger.

Da du tidligere har købt produkter som disse, beder vi om din øjeblikkelige hjælp og assistance med at sikre, at alle berørte produkter hurtigst muligt identificeres og udskiftes eller fejlrettes.

Vi har nu brug for jeres hjælp til følgende:

1.      Ophør med at installere de berørte produkter
2.      Identificer berørte produkter på dit lager, og returner dem til:

            Grundfos DK A/S 
            Martin Bachs Vej 3
            8850 Bjerringbro
            Att.: RA217/KDO

3.     Hvis du har nogen af ovennævnte pumper, som anvendes mobilt, skal du kontakte os på:
        Tilbud og teknisk rådgivning på 8750 5050 – tast 2
        Logstik på 8750 5058

4.      Kontakt venligst kunder, der har købt berørte produkter og henvis dem til hjemmesiden.

5.      Hjælp os med at identificere allerede solgte produkter (se liste til højre)

Korrigerende handlinger

1.      Grundfos erstatter alle berørte pumper på lager og fejlretter produkter, som er taget i brug. Dette gør Grundfos uden beregning.

2.      Grundfos informerer alle relevante kunder, som er registreret i Grundfos’ systemer, om, at de berørte produkter under visse omstændigheder kan udgøre en risiko for elektrisk stød og derfor skal udskiftes eller fejlrettes.

Vi er opmærksomme på, at dette er til stor ulejlighed for jer og undskylder meget for situationen. Vi håber dog på jeres umiddelbare og hurtige hjælp. I modsatte fald hører vi gerne fra jer.

Har du spørgsmål, bedes du kontakte os på et af følgende numre
Tilbud og teknisk rådgivning 8750 5050 – tast 2
Logistik 8750 5058

Med venlig hilsen
Grundfos

Liste med de berørte produkters produktnumre


Ofte stillede spørgsmål

Unilift AP 12, AP 35, AP 50 (1-faset)
Foto: Unilift AP 12, AP 35, AP 50 (1-faset)